LeoVegas.dk ready? betfair Roskilde Festival 2018 Sukkerbold Advertisement

Eks-Frem’er får drømmen opfyldt i Jerusalem

| International | 12 kommentarer
Eks-Frem’er får drømmen opfyldt i Jerusalem
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Infoboks

23-årige Ibrahim Badran, som senest har spillet i Frem, har fået kontrakt i den palæstinensiske klub Hilal Al-Quds i Jerusalem, og han er dybt begejstret for muligheden.

- Jeg var lige oppe at diskutere med min frisør, fordi han ikke ville tage imod betaling for en klipning.

Ibrahim Badrans stemme toner frem i telefonen igen efter en kort pause.

- De går meget op i, at man som gæst ikke skal bruge penge på noget. Det er helt vildt mærkeligt, siger Badran med et grin.

Den nu tidligere Frem-profil er flyttet til Jerusalem for at spille fuldtidsfodbold for klubben Hilal Al-Quds, som holder til den palæstinensiske del af Jerusalem.

Den 23-årige sønderjyde, som gør sig på højreback, tager de skæve oplevelser med et stort smil - for han nyder allerede tilværelsen i Jerusalem.

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er min første fuldtidskontrakt, og sådan en har jeg altid drømt om - at det så også er i Palæstina gør mig bare ekstra lykkelig, siger Badran, som har palæstinensisk baggrund.

Blev kontaktet i efteråret
Ibrahim Badran har fået sin fodboldopdragelse i SønderjyskE og har, siden han blev senior, spillet for FC Sydvest, FC Sønderborg og altså senest Frem.

I løbet af efteråret fik han en henvendelse fra det palæstinensiske landshold, som gerne ville udtage ham. Det kunne dog ikke lade sig gøre, fordi Badran har repræsenteret Danmark på Futsal-landsholdet.

Alligevel skulle henvendelsen dog give ham en ny mulighed. Landstræneren sendte nemlig en anbefaling til Hilal Al-Quds.

- Jeg blev efter en kamp mod Skovshoved kontaktet at en fra klubben, som fortalte om holdet og forklarede, at de rigtig gerne vil med i gruppespillet i den asiatiske udgave af Europa League, så derfor hentede de nogle spillere udefra.

- Jeg syntes, det lød ret spændende, siger Ibrahim Badran.

I første omgang takkede han dog nej, fordi han ikke vidste særlig meget om klubben, og fordi han allerede havde planlagt, at han skulle til Tyrkiet og forsøge at tilspille sig en kontrakt i starten af januar.

Den 3. januar drog han af sted med et hold samlet af agenter.

- Vi spillede nogle træningskampe mod nogle hold fra den anden- og tredjebedste række i Tyrkiet - og der var en del interesse fra nogle klubber allerede efter den første kamp.

- Men blandt andet på grund af regler om udlændinge i klubberne, var det mest tyrkiske spillere, der var interessante i det her transfervindue, siger Badran.

Pludselig gik det hurtigt
I første omgang var han ærgerlig, men da Badran stadig var i Tyrkiet, gav den palæstinensiske klub pludselig lyd fra sig.

- Den 7. januar blev jeg tilfældigvis kontaktet igen. De spurgte, hvordan det gik i Tyrkiet, og jeg forklarede så, hvordan det stod til, og de sagde, at de gerne ville have mig ned til prøvetræning.

- Jeg havde egentlig kun pakket til tre dage, men fik så en flybillet fra Istanbul til Tel Aviv og tog direkte derned. Jeg blev hentet i lufthavnen 8. januar, var med til et træningspas, og så skrev jeg under på kontrakten samme aften.

- Jeg har ikke været hjemme endnu, så jeg har været nødt til at købe nyt tøj og alt muligt - det er gået virkelig stærkt, siger Badran med et grin.

I København har han efterladt sin fysioterapeut-uddannelse og en lejlighed.

- Men det har altid været en drøm for mig at være professionel fodboldspiller, og nu stod jeg med muligheden for at prøve det i et halvt år - den mulighed ville jeg ikke spilde. Jeg har altid arbejdet for det, og nu lykkedes det, siger Badran.

Positivt overrasket
Da Ibrahim Badran i allerførste omgang takkede nej til tilbuddet om at komme til Jerusalem, var det blandt andet fordi, han ikke havde en chance for at vide, hvad han ville komme ned til.

- Jeg var lidt skeptisk i starten, og derfor ville jeg selvfølgelig gerne ned og se på forholdene og mærke niveauet, men jeg blev virkelig positivt overrasket.

- Her er en helt anden spillestil, og det taktiske niveau er ikke særlig højt. Det tekniske niveau er dog helt vildt højt, siger Badran, som også er imponeret over de rammer, han spiller under.

- Vi var ude og spille træningskamp og jeg blev helt vildt overrasket. Der var et kæmpe setup omkring kampen. Der var masser af tilskuere og masser af fotografer - jeg har aldrig prøvet noget lignende. De lever og ånder for fodbold.

- Vi har også spillet en træningskamp i Jordan, og der var landets prins selv ude at se kampen. Jeg fik at vide, at ham der kom forbi nu, skulle jeg hilse pænt på, for han var prinsen af Jordan, så det var virkelig nogle VIP-folk, siger Badran.

Et konfliktfyldt område
Ibrahim Badran er meget begejstret over muligheden for at få en kontrakt i udlandet, men han er også kommet til et sted på kloden, hvor der er stor konflikt mellem palæstinensere og israelere.

Det er dog ikke noget, Badran mærker noget til.

- Det eneste, der har været, var, at det var en lille smule svært at komme ind i landet, fordi jeg har et arabisk navn. De stillede mig en masse spørgsmål i lufthavnen, hvor jeg sad i en times tid.

- I dagligdagen mærker jeg ikke noget til det, og jeg frygter ikke, at jeg kommer til at opleve noget.

- Jeg kommer formentlig til at dele lejlighed med nogen, der har boet her hele livet, og de har aldrig stået i en situation, hvor de har kunnet mærke det. Man kan sagtens holde sig væk fra de steder, hvor der sker noget, siger Badran.

Han kommer da også til at bo i den moderne del af Jerusalem, hvor levestandarden minder om den, vi har i Europa.

- Jeg har altid tænkt, at jeg gerne vil opleve verden og måske få chancen via fodbolden.

- Her er en helt anden kultur. Men jeg har palæstinensisk baggrund, så for mig har det været helt perfekt at komme hertil og opleve det, siger en meget glad og tilfreds Badran.

Skal i kamp mandag
Ibrahim Badran har endnu ikke fået officiel debut for Hilal Al-Quds, som spiller i den palæstinensiske liga West Bank Premier League.

Klubben deltager også i den asiatiske udgave af Europa League, AFC Cup, og her skal Badran og holdkammeraterne mandag eftermiddag i kamp mod Al-Suwaiq, som er forsvarende mestre i Oman.

- Det bliver kæmpestort. Jeg glæder mig virkelig til at opleve det, siger Ibrahim Badran.

Det første opgør spilles på den midlertidige hjemmebane Arab American University Stadium klokken 16.00 mandag eftermiddag, og så spilles der returopgør den 29. januar i Oman.

nicolai@bold.dk


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

12 kommentarer

VBK - Leeds 07:46          
Vildt og ærgerligt at Futsal landsholdet skal bremse ham fra et eksotisk landsholdseventyr.

Spændende historie og håber der kommer mere derfra.
Frakørsel 1 08:18          
Ja, meget spændende at høre den slags historier
MadsChrSkipper 08:19          
Spændende læsning,

Artikler som disse, med lidt “skæve historier” er et frisk pust mellem alle de daglige “jeg er glad for sejren, nu ser vi frem til næsten kamp” og “vi lukkede et mål ind. Det var ikke godt nok” nyheder.
Inter Vejle 08:37          
Sgu for dårligt at indendørsfodbold blokerer på A-landsholdsniveau.
JKK 09:26          
spillede han overhovedet i Frem til sidst?
LaChrissen 09:29          
Utroligt spændende historie! Held og lykke med det Badran! Virkelig mærkeligt at Futsal skal blokere for A Landshold
Peterand1 09:39          
Ja, Ibra havde udviklet sig til en af de bærende spillere på Frems hold
Fredag den 23. februar
Torsdag den 22. februar
Advertisement
EMINEM
BRUNO MARS
GORILLAZ
CARDI B
DAVID BYRNE
KHALID
NEPHEW
… OG MANGE FLERE ACTS
SE ALLE
2018
ROSKILDE FESTIVAL
126 DAGE TILBAGE

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

Arsenal videre trods chokerende nederlag
Torsdag 22. februar kl 22:56
Vigen: FCM-kamp er fuldstændig ligegyldig nu
Fredag 23. februar kl 10:31
FCK slap fra Wanda med smalt nederlag
Torsdag 22. februar kl 20:49
Wenger revser selvtilfredse spillere
Fredag 23. februar kl 07:22
Makienok: Alt inden sommer vil være en bonus
Fredag 23. februar kl 09:30

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

Jan Bech: Vi sælger spillere til sommer
Tirsdag 20. februar kl 06:43
Conte: Christensen var en af de bedste
Onsdag 21. februar kl 07:26
Ståle: Kan ikke bare købe og købe
Søndag 18. februar kl 10:01
Fabregas lægger dæmper på Barca-venskaber
Mandag 19. februar kl 11:15
Diego Costa raser mod spanske dommere
Søndag 18. februar kl 22:54
McCarthy er knotten over Zohores scoring
Torsdag 22. februar kl 08:25
Boilesen er tiltrukket af La Liga
Torsdag 22. februar kl 09:46
Will Grigg sendte Citys ti mand ud i mørket
Mandag 19. februar kl 22:51
Valverde: Bænkede Coutinho for holdets skyld
Søndag 18. februar kl 18:23
Icardi-agent: 820 mio. kr. er mange penge
Torsdag 22. februar kl 11:57
AC Milan - Torjäger Borini
15:17
Bundesliga Tipstråden 2017/2018
15:15
FCM vil udleje talenter til Fredericia
15:14
AC Milan - Torjäger Borini
15:13
Vinter OL-tråden
15:12
Premier League tipstråden 2017/2018
15:12
"Superliga tips 2017-2018"
15:11
Vejle Boldklub - en ny start
15:09
Bold vs. bookmakerne
15:09
Bold vs. bookmakerne
15:09
Brøndbytråden
15:07
Brøndbytråden
15:07
Premier League tipstråden 2017/2018
15:06
Boilesen er tiltrukket af La Liga
15:06
"Superliga tips 2017-2018"
15:04
Vinter OL-tråden
15:02
"Superliga tips 2017-2018"
14:56
Lyngby fortsat uden førstekeeperen
14:55
Sevilla og United delte i livlig affære
14:52
FM 18
14:52
Brøndbytråden
14:50
Boilesen er tiltrukket af La Liga
14:50
Vejle Boldklub - en ny start
14:50
Vinter OL-tråden
14:48
Brøndbytråden
14:44