Luk

Eks-træner: Dolberg ligger for meget ned

| International | 16 kommentarer
Eks-træner: Dolberg ligger for meget ned
Foto: Getty Images

Infoboks

Ajax - Lille
Champions League gruppe H (17/09)
bet365 1,45 4,50 7,00
NordicBet 1,46 4,90 7,45
Oddset 1,43 4,70 7,20

Den tidligere Ajax-træner Peter Bosz havde regnet med, at Kasper Dolberg var nået længere efter sit gennembrud for to år siden, men tror stadig på danskeren.

Kasper Dolberg spillede en blændende debutsæson for Ajax i 2016/17, men har siden ikke formået at leve op til de høje forventninger.

Peter Bosz, der var træner i Ajax i den sæson, havde regnet med, at Dolberg var nået længere her to år efter og påpeger, at han bør holde sig mere på benene.

- Ligesom alle andre troede jeg, at han nu – to år efter hans succesrige debutsæson – ville være nået meget længere, siger Bosz til Voetbal International.

- Selvfølgelig kan jeg se, at det ikke fungerer, og at han ligger meget ned. Det virker som om, at hans balance og koordinering er forkert, og at det er noget fysisk.

- Han skal virkelig gøre noget ved det, for man kan ikke gå ind i dueller så ofte, når man ligger ned. Men jeg tror, at Kasper stadig kan leve op til sit potentiale.

Kasper Dolberg var tidligere på sommeren rygtet til blandt andre Bayer Leverkusen,  hvor Bosz nu er, men det havde ikke noget på sig, fastslår træneren.

- Man ved aldrig, hvordan tingene ender. Jeg ved, at Kasper er en rigtig god fyr, og at man kan arbejde rigtig fint med ham, og jeg kunne godt lide ham. Det passer dog ikke, at jeg gerne ville have ham til Leverkusen, siger Bosz.

Kasper Dolberg ventes at komme til lægetjek i Nice onsdag.


Af Sara Margren

16 kommentarer

KM2014 10:08          
Det hans svage mentalitet...alt for meget primadonna over det...
bruger 174491 10:15          
Hvor i alverden ved du om han har en svag mentalitet??
Sebalist 10:19          
Der er eddermame ikke meget primadonna over Dolberg.
Crusader 10:26          
Det hans svage mentalitet...alt for meget primadonna over det...
Vist ikke menneskekender der er din profession. Dolberg er så langt fra at være primadonna som man kan være.
Wise1964 10:29          
Mon ikke nærmere det er det modsatte af primadonna der er hans udfordring - han virker som en ung sky mand det hellere ville være hjemme og spille ungdomsfodbold ... hvis det ikke lige var for pengene
SotD 10:35          
Hvordan skal det lige forstås at han ligger for meget ned? Hans balance osv. skulle det virkelig være en udfordring? Jeg synes mere hans positionering i forhold til medspillere virker skidt, men jeg synes nu ellers nok hans fysiske formåen er ganske hæderlig. Og han slår mig da ikke som en der filmer, hvis det er det der insinueres.
GameOn 10:41          
Jeg tror ikke han mener at han filmer, men nok mere at han ikke er stærk nok i kroppen og/eller at han ikke bruger sin fysik ordentligt (dårlig balance, forkert tyngdepunkt når han går ind i duellerne), så han er for let at vælte og flytte for forsvarsspillerne.
Mandag 16. september