LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Elias Sørensen: Fedt at træne med PL-holdet

| Premier Reserve League | 4 kommentarer
Highlights: Rutinerede Rondon brager Newcastle over stregen
Highlights: Ayoze Perez sikrer Newcastle den første sejr i sæsonen mod uskarpe Watford
Highlights: Southampton kunne ikke udnytte massivt spilovertag mod Newcastle
Elias Sørensen: Fedt at træne med PL-holdet
Foto: Serena Taylor

Infoboks

Burnley - Newcastle
Premier League (26/11)
bet365 2,75 3,20 2,60
NordicBet 2,85 3,15 2,75
Oddset 2,80 3,10 2,70
YouBet 2,80 3,10 2,70
Stream Burnley – Newcastle på Eurosport Player
Advertisement
19-årige Elias Sørensen scorer mål på samlebånd for Newcastles U23-hold, og han har i denne uge trænet med Premier League-holdet. Det er fedt at måle sig med stjernerne, siger han.

På Newcastles U23-hold gør en ung dansker sig overordentlig godt bemærket i øjeblikket.

19-årige Elias Sørensen banker gardiner ind på stribe med 13 mål i 13 kampe i Premier League 2, og han er nomineret til månedens spiller i rækken.

- Udover hårdt arbejde har jeg også haft lidt held på min side. Spidsangriberen fra U23-holdet (Luke Charman, red.) tog ud på lån efter de første par kampe, og det gav mig chancen for at starte inde.

- Siden da er den bare røget ind i kassen nærmest hver gang, siger Elias Sørensen med et grin til bold.dk.

Har trænet med førsteholdet
Elias Sørensen har tidligere snuset til træning med førsteholdet som U18-spiller, og tidligere på ugen var han så inviteret igen for første gang i denne sæson.

- U23-træneren fortalte mig, at han havde snakket lidt om mig med Rafa (Benitez, red.), som gerne ville have mig med til træning, fortæller Sørensen. og uddyber:

- Det er selvfølgelig rigtig spændende at spille med de store gutter som Jamaal Lascelles og alle de stjerner, man ser i Premier League hver weekend, og måle sig lidt med dem for at se, hvor langt man er fra.

Så hvor langt er du fra dem?

- De er selvfølgelig rigtig gode, og det er højt tempo, men jeg føler godt, jeg kan være med, uden at det skal lyde for arrogant, siger Sørensen.

- Jeg føler egentlig også, at jeg fortjener at få chancen for at vise, hvad jeg kan. Jeg har scoret 13 mål i 13 kampe, og samtidig kører det jo heller ikke så godt for dem for tiden.

- Man løber og træner for at få chancen deroppe en dag. Premier League er den største liga i verden, så der er et godt stykke vej endnu, men med hårdt arbejde og vilje kommer det forhåbentlig en dag.

Selvom Newcastle har problemer med at score mål i Premier League, ligger en debut på førsteholdet ikke i kortene for danskeren på nuværende tidspunkt.

- Rafa har udtalt, at han gerne vil bruge de rutinerede spillere, når nu det ikke kører så godt for dem. Han siger, det kan være en 'win lose situation' for de unge spillere, hvis de bliver smidt ind på et hold, hvor det ikke kører så godt, forklarer Sørensen.

Usikker fremtid - men alt spiller
Lokalavisen The Chronicle mener at vide, at Newcastle pønser på at udleje Elias Sørensen i januar, så han kan få noget førsteholdsfodbold i benene.

Danskeren, der har kontraktudløb til sommer, tænker ikke selv så meget over fremtiden.

- Det kommer selvfølgelig an på, hvordan klubben ser min situation og fremtid. Det kan være, de gerne vil have mig ud på lån for, at jeg en dag kan komme op på førsteholdet, eller også vil de beholde mig på U23-holdet og lade mig træne med førsteholdet en gang imellem. 

- Lige nu trives jeg bare. Alt spiller både på og uden for banen, siger Elias Sørensen.

Elias Sørensen kom til Newcastle fra HB Køge i sommeren 2016.

sara@bold.dk


Stream Burnley – Newcastle på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren
Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november