Luk

Elvius: Verona-chef har godt øje til talenter

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - HB Køge
1. division (07/03)
Oddset 1,60 4,20 5,10
bet365 1,60 4,20 5,00

Marius Elvius fortæller, at han har tænkt sig godt om, inden han indgik en aftale med Serie A-klubben Hellas Verona, som lejer den 18-årige kant og har sikret sig købsoption.

HB Køge har torsdag sendt sin 18-årige kantspiller Marius Elvius på udlån med købsoption til Serie A-klubben Hellas Verona.

Det skifte har hovedpersonen tænkt godt og grundigt over, fortæller han i en pressemeddelelse, hvor han fortæller om argumenterne for at takke ja til den italienske klub.

- Det er et skifte, jeg har tænkt meget over, siden muligheden dukkede op. Det er en stor italiensk klub og det er en drengedrøm at spille på det niveau, siger han og fortsætter:

- Aftalen med Hellas Verona giver mig mulighed for at teste mig selv i rammer, jeg ikke er vant til og til at lære, hvad det vil sige at være professionel i udlandet.

- I min dialog med klubben har jeg fået et godt indtryk og de har lagt en god plan for mig. Samtidig har jeg kunne se på holdet, at de klarer sig godt og træneren har et godt øje til unge spillere – det har også betydet noget, da jeg selvfølgelig gerne vil spille fast på førsteholdet i fremtiden.

Elvius har i denne sæson spillet 15 kampe i 1. division, scoret tre mål og lavet et oplæg.

Elvius er også præsenteret på Hellas Veronas hjemmeside, og her fremgår det, at han til at starte med slutter sig til Primavera-holdet - altså ungdomsholdet i klubben.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts