Luk

EM-semi nager Hjulmand: Står røg ud af ørerne

| VM | 21 kommentarer

Infoboks

Danmark - Færøerne
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F (12/11)
Oddset 1,05 12,00 35,00

Røgen står ud af ørerne på landstræner Kasper Hjulmand, når han tænker tilbage på den tabte EM-semifinale mod England i sommer. 

Det danske landshold leverede en fantastisk slutrunde i sommer, hvor holdet spillede sig frem til semifinalen ved EM. 

Her blev endestationen England, der vandt 2-1 i forlænget spilletid efter et tyndt straffespark dømt mod Joakim Mæhle på Raheem Sterling. 

Den kamp motiverer landstræner Kasper Hjulmand.

- Ja, det er stadig noget, der fylder. Jeg har lige været en uges tid i England og besøge klubber, og jeg mødte da også nogle engelske spillere, lad mig sige det sådan.

- Der står røg ud af ørerne på mig, hver gang jeg tænker på det. Så jo, den tror jeg stadig vil sidde i mig. Det kan godt være motivation og damp til det næste. Det er med til at motivere og sætte endnu mere damp under kedlerne, siger landstræneren.  

Han er derfor heller ikke i tvivl, når han bliver spurgt, om han gerne render ind i England til VM næste år. 

- Lad os bare tage dem igen, siger Hjulmand med et grin. 

Danmark spiller VM-kvalifikationskampe den 9. og 12. oktober på udebane mod Moldova og hjemme mod Østrig. 

Vinder landsholdet begge kampe, så er de garanteret kvalifikation til VM. 


Af Andreas Roesen

21 kommentarer

Ruddock 14:46          
Kom dog videre, Hjulmand. Danmark spillede et par gode kampe, men de havde da ikke fortjent mere.

De vandt over de lande som de på papiret var bedre end. Omvendt var de ikke gode nok til at vinde over de lande, hvor de var underdogs.

Men sammenlagt var det da en fin præstation, når man tager spillermaterialet i betragtning. Danmark har en solid startopstilling, men det begynder at knibe, når reserverne kommer i spil. Der har mange af de "store" nationer flere strenge at spille på.
Team US Postal 15:03          
@Ruddock

Ja, lad os da kritisere vores landstræner ved enhver mulig lejlighed.

Uanset hvad du synes var fortjent eller ej, kan man da ikke bebrejde en landstræner, eller for den sags skyld resten af befolkningen, stadig at ærgre sig over ikke at være kommet i finalen i en lige kamp, hvor England (endda på hjemmebane) alene kom i finalen på et dive af Sterling i forlænget spilletid. Den kamp skulle have været afgjort på straffe, og i hvert fald ikke på et - i bedste fald - meget tvivlsomt straffe.

Det er en mulighed, der meget sjældent kommer for Danmark og selvom vi har det bedste hold og struktur længe, meget usandsynlig vil komme foreløbig igen.
Bruno Brun 15:18          
Jeg gad godt at høre, hvad det var, han var så utilfreds med? Ja, det var et tyndt straffe, men det var også alt ialt en ret dårlig kamp af DK. Det ville være intressant at høre, om der var noget, han selv ville have gjort anderledes, hvis han kunne gøre kampen om.
Jussi 15:20          
Kom dog videre, Hjulmand

Øøøhhh, kom dog videre, Ruddock.

Eller læs evt den artikel, du vælger at kommentere og overvej, om Hjulmand har ringet nogen op, eller overraskende nok bliver spurgt om det ifm gårsdagens udtagelse.
Org 15:24          
Nu var England altså klart bedre. Det skulle Hjulmand måske snarere filosofere over!
varulv 15:24          
Eller læs evt den artikel

Kom dog videre. Ingen læser artikler mere. Nu handler det kun om at kommentere så forudindtaget som muligt.
bruger 190810 15:27          
Ruddock: "De vandt over de lande som de på papiret var bedre end. Omvendt var de ikke gode nok til at vinde over de lande, hvor de var underdogs."
Hvilket papir kigger du på? Var de underdogs mod Finland? Var de overdogs mod Rusland, Wales, Tjekkiet - med den historie i bagagen?
Efter Eriksens hjertestop holdt hele fodboldverdenen vejret. Ville Danmark kollapse? Eller ville de kæmpe? De kæmpede, og selvom ineffektive England havde stort overtag i semien, skulle der er et tyndt straffe til for at sikre dem sejren. En skotsk avis beskrev det meget direkte i rubrikken: "England dives into the final".
Jeg kan sagtens følge Hjulmand. Håber dog, det er harmløs damp og ikke giftig røg, der står ud af hans ører.
Ruddock: "Det begynder at knibe, når reserverne kommer i spil". Hvilken analyse! Det var jo faktisk reserverne, der kom i spil!
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober