LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Emery vil holde på reserven Di Maria

| Ligue 1 | 10 kommentarer
Emery vil holde på reserven Di Maria
Foto: Getty Images
Angel Di Maria er for tiden henvist til en tjans som indskiftningsspiller i Paris SG, men cheftræner Unai Emery ønsker fortsat at beholde den argentinske offensivspiller.

Angel Di Maria har fået 13 kampe i Ligue 1 i indeværende sæson, men få af disse har været fra start på det stjernebesatte Paris SG-mandskab.

Det har fået argentineren til at ytre sig i utilfredse vendinger, og tidligere på sæsonen ønskede han ikke at varme op på lige vilkår med de andre bænkspillere mod slutningen af en kamp.

Unai Emery håber dog fortsat på, at Angel Di Maria har en fremtid i klubben og at han kan indfinde sig med sin nuværende bænkplads.

- Angel spillede mod Lille og i vores udekamp mod Strasbourg.

- Jeg har talt med ham og tydeligt forklaret ham, om hans nuværende rolle på holdet. Så han kender til situationen.

- Det kan godt være, at han ønsker at spille mere, men jeg har fortalt ham, at han stadig er vigtig for mig og holdet. Jeg håber han holder sig skarp og er klar, når han får chancen - enten fra start eller som indskifter, siger Emery til ESPN.

Angel Di Maria har tidligere optrådt for klubber som Benfica, Real Madrid og Manchester United, og siden skiftet til den franske hovedstad i sommeren 2015 er det blevet til 108 kampe, 33 mål og 45 oplæg.

Stream Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Kenneth Hansen
Tirsdag 16. oktober