Luk

Emil Riis har selvtillid: Vidste jeg ville bombe

| Championship | 5 kommentarer

Infoboks

Preston - Coventry
Championship (20/10)
Oddset 2,70 3,20 2,65
bet365 2,75 3,20 2,70

Emil Riis har allerede overgået sin måltotal fra sidste sæson i Preston, og han var overbevist om, at det ville ske, for han har masser af selvtillid.

Emil Riis scorede forleden til 2-2 til allersidst, hvilket sikrede Preston det ene point mod Premier League-nedrykkerne Sheffield United.

23-årige Riis har gang i en forrygende sæson i Preston, hvor han er oppe på seks mål og en assist i ni kampe, og han melder om masser af selvtillid.

- Jeg anså den første sæson som en læringsproces, hvor jeg ville forsøge at vænne mig til omgivelserne, mens jeg til denne sæson var klar til at 'ramme jorden løbende', og jeg var glad for at se, da den første gik i nettet, siger Riis til klubbens hjemmeside.

- Da jeg først fik det første mål, vidste jeg, der ville komme flere. Jeg har altid haft selvtilliden og troet på, at det ville gå sådan her.

- Jeg er samtidig en spiller, der lever af selvtillid, så det betyder rigtig meget, at træneren tror på mig. Han har virkelig vist mig tillid, og jeg vil gerne tro, at jeg har bevist, at han har haft ret i det.

I hele sidste sæson blev det til tre mål og to oplæg i 39 kampe for Preston, så Riis har altså allerede overgået sin første sæson.


Af Sara Margren

5 kommentarer

Aarhusianeren 15:16          
Ser spændende ud for Emil Riis. Nogle af hans mål og oplæg i Preston-tiden har været ret flotte, og han viste også af og til nogle virkelig spændende ting i Superligaen, men har altid tvivlet på, at han skulle blive en Preston-profil. Kan være han er ved at modbevise mig.

At starte sæsonens første syv runder med at score 0,65 mål per 90 minutter (på 0,51 xG, så altså overpræsteren hvad dét angår) er i hvert fald en flot start. Uden at jeg skal bringe ham i spil til landsholdet, for det er han næppe endnu, så er han en af de varmeste danske angribere hidtil i denne sæson - og det i en svær række.
grumblesnake 15:27          
Ja, hvis han også kan begynde at score oftere på de store chancer kan det blive rigtigt spændende. Derudover har Preston jo også Daniel Iversen på mål som jeg egentlig syntes burde være kommet med til EM. Der er sikkert nogle gode argumenter for at vælge Rønnow, men der må også være en grænse for hvor lidt man må spille som målmand. Det er i hvert fald dejligt at vi i det mindste har to faste målmænd i udlandet.
MR. Buur 15:39          
En Dansk angriber der bliver ved med at score vil på et tidspunkt komme i betragtning til Landsholdet - bliver spændende at se om han kan fortsætte når forsvarsspillerne har set ham an i de næste runder.
svenneolotta 15:55          
Sidste sæson lavede han 3 mål og to oplæg i 39 kampe, og brugere på bold.dk omtaler ham som potentielt landsholdsaktuel :)

Janteloven er hermed officielt en saga blot :)
grumblesnake 16:54          
@svenneolotta

Sikke noget vrøvl. Der var en der sagde at han "på et tidspunkt" kunne komme betragtning, hvilket selvfølgelig er rigtigt. Men det er jo på ingen måde det samme som at sige at han er landsholdsaktuel nu.
Det samme kunne du sige om Baden Fredriksen, Faghir og Odgaard.
Dolberg begynder at ligne den angriber vi har savnet, men det er stadig en position hvor vi står svagt i forhold til mange andre landshold. At man kan se det og derfor holder øje med angribere i udlandet, har virkelig intet med Janteloven at gøre.
Mandag 18. oktober