Luk

Eminent Dortmund-comeback knækkede Inter

| Champions League | 15 kommentarer

Infoboks

Dortmund - Inter 3-2
Champions League gruppe F
5' 0-1 Lautaro Martinez
40' 0-2 Matias Vecino
51' 1-2 Achraf Hakimi
64' 2-2 Julian Brandt
77' 3-2 Achraf Hakimi

Inter kom foran 2-0, men Dortmund lod sig ikke slå ud og fuldendte i anden halvleg et eminent comeback da de tirsdag vandt 3-2 i Champions League.

Antonio Contes tropper har lagt hårdt fra land i denne sæson, men tirsdag aften ventede en svær opgave, da Milan-klubben på udebane mødte Dortmund i Champions League.

Dortmund har for vane at komme langt i Champions League, men i aftenens opgør blev de hurtigt overmandet af et uimponeret Inter-mandskab.

Det tog kun fem minutter, og så var Inter foran. Lautaro Martinez fik bolden på fløjen og trak ind i Dortmund-feltet. Her stod en fri Lukaku på midten, men det argentinske stjernefrø valgte at lade være med at spille sin belgiske holdkammerat.

I stedet løftede han selv køligt bolden over en fremadstormende Roman Bürki i Dortmund-buret, og så var Inter foran.

Efter scoringen forsøgte Dortmund at bide sig fast i opgøret, men det skulle vise sig at være svært. Inter forsvarede sig flot, og når de fik bolden strøg de op i Dortmund-enden.

Det var efter denne opskrift at Inter fem minutter før pausen udbyggede deres føring. Matias Vecino satte sidste fod på et flot kontraangreb, og så var Inter-føringen fordoblet.

Scoringen fik dog ikke Dortmund til at give op. Det gulblusede Ruhr-hold kom på banen med god energi efter pausen, og efter 51 minutter fik Achraf Hakimi med en velplaceret afslutning.

Efter en times spil sendte Dortmund-træner Lucien Favre målfarlige Paco Alcacer på banen, og han skulle ikke bruge meget mere end tyve sekunder, før han havde gjort en forskel.

Alcacer vandt en duel om bolden efter et indkast og sendte bolden videre til Julian Brandt, som trak ind i feltet. Fra en spids vinkel passerede han Inter-målmand Samir Handanovic, og så var det igen helt lige. 2-2.

Her sluttede det dog ikke for Dortmund. Et kvarter før tid var det fuldendte Dortmund et flot comeback.

Jadon Sancho spillede Achraf Hakimi fri i feltet, og den unge forsvarsspiller blev dobbelt målscorer, da han med en flad afslutning sendte Dortmund i front 3-2.

Dette blev kampens endelige resultat, og dermed er Dortmund på andenpladsen i gruppe F, tre point foran Inter på tredjepladsen.


Af Benjamin Alexander Helbo
Onsdag 29. januar
Tirsdag 28. januar