Luk

Emre Can: Dortmund skal lære at spille beskidt

| Bundesliga | 0 kommentarer

Emre Can vil se Dortmund være mere beskidt, når holdet kommer foran. Lørdag smed Dortmund to føringer mod Bayer Leverkusen.

Emre Can debuterede lørdag for Dortmund og på trods af en flot scoring fra tyskerens fod, så blev det ikke til den debut, han havde håbet på.

For selv om Can sparkede Dortmund foran, så glippede føringen to gange for de gulsorte, og man endte med at tabe kampe 3-4. 

Det skal holdet lære at blive bedre til, mener Can.

- Holdet har en masse potentiale, men det skal lære en ting: Hvis man tager føringen, så er man nødt til at være beskidt på godt tysk. Nogle gange må du spille groft, forsvare bedre og alle sammen, siger Can ifølge Dortmunds hjemmeside og fortsætter:

- Vi spiller god offensiv fodbold, men vi alle skal være bedre defensivt. Vi scorede tre mål igen i dag, men lukkede fire ind – så vinder du ikke kampe.

- Det var et tilbageslag, men sæsonen er stadig lang, og meget kan stadig ske.

- Jeg tror på holdet, ser potentialet, selv om jeg kun har været her en uge. Jeg vil gøre mit bedste og ofre mig selv for holdet. Jeg har ikke spillet i lang tid, og det var ikke min bedste kamp, men jeg bliver bedre i fremtiden.

Emre Can skiftede til Dortmund fra Juventus. Han har tidligere været i Liverpool, Bayer Leverkusen og Bayern München.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 31. marts
Mandag 30. marts