Luk

Emre Mor indskiftet i uforløst CL-nøglekamp

| Champions League | 2 kommentarer
Emre Mor indskiftet i uforløst CL-nøglekamp
Foto: Getty Images

Emre Mor fik den sidste halve time, da Galatasaray spillede 0-0 hos Club Brugge i Champions League. 

Galatasaray havde dansk-tyrkiske Emre Mor på bænken og 11 udlændinge på banen fra start, da de onsdag åbnede sit Champions League-gruppespil ude mod Club Brugge.

Efter otte minutter burde Emmanuel Dennis have headet værterne foran, men offensivspilleren sendte fra tæt hold anfører Ruud Vormers indlæg forbi mål.

Efter 20 minutter var det stopperen Matej Mitrovic' tur til at headede forbi rammen for Club Brugge efter en god belgisk indledning på opgøret.

Galatasaray kom bedre med, og efter en halv time var Ryan Babel alene igennem mod Brugge-keeper Simon Mignolet, der gjorde sig bred og klarede hollænderens forsøg.

Det bedste forsøg i første halvleg kom fem minutter senere, da venstrebacken Federico Ricca kontrolleret sendte bolden mod Galatasaray-buret, men overliggeren tog fra for tyrkerne, og det var 0-0 ved pausen.

Club Brugge fik indstillet sigtekornet i pausen og ramte straks inden for rammen et par gange i starten af anden halvleg, men Gala-keeper Fernando Muslera var vågen.

Gæsterne bød ind med en stor chance til Sofiane Feghouli, men teknikken svigtede offensivspilleren i afslutningsfasen.

Emre Mor blev sendt på banen efter en times spil, og dribleren fra Brønshøj nåede at fremprovokerede et gult kort og et frispark samt bidrage med et blokeret skud i en slutfase, hvor Yuto Nagamoto også sparkede snert forbi for Galatasaray, og Radamel Falcao headede forbi. 

Det sluttede 0-0, inden de to mandskaber nu kan se frem til opgør mod gruppens to andre hold, PSG og Real Madrid. 


Af Mikael Blond

2 kommentarer

Erdems33@hotmail.com 20:53          
Skøjteprinsessen Mor ! Huhuhuh
bruger 162151 22:49          
Gopnik i tyrkiet
Søndag 13. oktober