Luk

Emre Mor vil væk: Får Mino Raiola som agent

| La Liga | 32 kommentarer

Infoboks

Celta Vigo - Real Sociedad
La Liga (28/10)
Oddset 2,80 3,25 2,60
bet365 2,70 3,30 2,60

Emre Mor jagter en ny start på karrieren, og derfor har han indledt et samarbejde med agenten Mino Raiola, som skal hjælpe Mor væk fra Celta Vigo.

Der var engang, hvor Emre Mor var på alles læber grundet sine flotte præstationer på banen, men sådan er det ikke længere.

Mor har i de seneste mange år haft det svært, hvor manglende spilletid og forskellige klubskifter ikke har hjulpet på hans niveau, men det skal der nu laves om på.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil har nemlig ansat Mino Raiola som ny agent, og det er en mand, der har kontakterne i orden.

Raiola arbejder nemlig også sammen med store stjerner som Erling Haaland, Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic, og senest fik agenten sin løn for at hjælpe Gianluigi Donnarumma til PSG.

- Jeg har fået ham med henblik på at få en ny start i en anden klub. Det er det, der er vores plan og mål. Nu har jeg fået en af de nok bedste agenter i verden, og vi arbejder på at få mig et sted hen, hvor jeg bliver en stor del af projektet, udtaler Emre Mor til B.T.

Mor fortæller desuden, at han godt er klar over, at hans store nedtur også er selvforskyldt, men der er sket så mange ting, som folk ikke kender til. Han er dog nu klar til at jagte en ny begyndelse.

24-årige Emre Mor har kontrakt med Celta Vigo frem til sommeren 2022.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober