LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Energisk Santander-assist i Bologna-remis

| Serie A | 0 kommentarer
Energisk Santander-assist i Bologna-remis
Foto: Getty Images

Infoboks

Sassuolo - Bologna 2-2
Serie A
2' 0-1 Rodrigo Palacio
17' 1-1 Marlon
56' 1-2 Ibrahima Mbaye
85' 2-2 Kevin-Prince Boateng
Federico Santander assisterede åbningsmålet, da Bologna spillede 2-2 hos Sassuolo efter to føringer til udeholdet.

Bologna har fået gang i den tidligere FCK-topscorer Federico Santander på det seneste, og han var igen en god mand for sit hold i søndagens udekamp mod formsvage Sassuolo.

Efter to minutter spil erobrede en aggressiv Santander nærmest på baglinien bolden fra en Sassuolo-spiller og lagde den fladt ind til veteranen Rodrigo Palacio, som for anden uge i træk kom på tavlen.

Den tidligere Barcelona-spiller Marlon udlignede til 1-1 på et forrygende langskud efter 17 minutter, og generelt var Sassuolo også de mest initiativrige i opgøret.

Men Bologna fremviste i første omgang den største skarphed, og ti minutter inde i anden halvleg bragte venstrebacken Ibrahima Mbaye gæsterne foran med 2-1 efter et hjørnespark.

Det var dog ganske fortjent, at Kevin-Prince Boateng fem minutter før tid sikrede Sassuolo 2-2 på et straffespark, som U21-landsholdsspilleren Arturo Calabresi klodset havde begået.

Sassuolo er nummer syv med 15 point for 10 kampe. Bologna er nummer 16 med ni point for 10 kampe.


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 25. april
Onsdag 24. april