


Feyenoords mestre tabte i sidste uge med 0-1 til PSV og skulle lørdag forsøge at komme tilbage på sporet, da NAC Breda var på besøg på De Kuip.
Til kampen måtte Feyenoords undvære Nicolai Jørgensen, der stadig er skadet, mens Thomas Enevoldsen startede på bænken for gæsterne.
Herfra kunne han se holdkammeraten Giovanni Korte bringe Breda i front efter en halv times spil.
I anden halvleg blev Thomas Enevoldsen sendt på banen, og det viste sig at være en god idé. Tre minutter før tid lukkede danskeren nemlig kampen til 2-0, da han erobrede bolden fra Feyenoord-keeper Brad Jones og sendte bolden i tomt net.
Breda fik dermed sin anden sejr i sæsonen- og i træk- og befinder sig midt i rækken. Feyenoord er nummer to, men kan ryge længere ned i tabellen efter søndagens kampe.


Breda
Feyenoord
Æresdivisionen
































