LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Engel fuldførte flot Fremad Amager-comeback

| NordicBet Liga | 6 kommentarer
Engel fuldførte flot Fremad Amager-comeback
Foto: Flemming Slabiak
Fremad Amager fik til allersidst hevet et 2-2-resultat hjem mod Lyngby, efter at Lukas Engel scorede i overtiden. 

Mark Strudals Lyngby-mandskab skulle søndag eftermiddag en tur til Sundby, hvor Fremad Amager var modstanderen. 

Kampen startede i højt tempo, og begge hold kom hurtigt frem til et par fine chancer. Rezan Corlu var tæt på at bringe Lyngby i front efter 15 minutter, og på det efterfølgende hjørnespark var Jeppe Kjær også uhyre tæt på et føringsmål. 

Kampen skulle dog hen i sit 35. minut, før vi fik første scoring, og det var Lyngby, der noterede sig for den. 

Lasse Fosgaard blev sendt alene igennem, og alene med Fremad Amager-målmanden Niklas Dannevang chippede han elegant bolden i kassen til en 1-0-føring til Lyngby. 

Venstrebacken Michael Lumb var tæt på at gøre det til 2-0 kort inde i anden halvleg, men afslutningen savnede det sidste for at overliste Dannevang i Fremad Amager-buret, men kort tid efter skulle det lykkes Lyngby at udbygge føringen. 

Mathias Hebo Rasmussen indtog nemlig for anden kamp i træk rollen som målscorer, og derfor var Lyngby på 2-0 midtvejs i anden halvleg. 

Fremad Amagers nyindkøbte frontløber Samson Iyede var dog ikke interesseret i at lade Lyngby blive alt for komfortable med deres føring, og bare tre minutter efter Lyngbys 2-0-scoring gjorde han det til 2-1 efter et godt gennembrud på kanten af feltet. 

Og i kampens overtid fik Fremad Amager alligevel hevet et point med hjem, da et langt indkast blev forlænget til bagstolpen, hvor Lukas Engel dukkede op og headede 2-2-scoringen i kassen, hvilket også blev kampens resultat. 

Pointdelingen betyder, at Lyngby ligger nummer fem i 1. division, mens Fremad Amager er nummer ni. 


Stream FCK - CSKA Sofia og Brøndby - Subotica på Eurosport Player  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Martin Schmidt

6 kommentarer

Pedro1 15:51          
Meget bekymrende!! Defensivt ser det ikke godt ud. Mikkel Andersen bedste mand for Lyngby og mod et hold man skal slå, hvis man har ambitioner om Superliga. Nicolai Geertsen virker total fejlcastet og ligner ikke en fodboldspiller, der kan løfte Lyngby defensivt!
Endeligt blev der ryddet op i de bageste geledder med farvel til T. Sørensen, Tauber og Brandrup(for langsomme og tit skadet), så rigtigt set af ledelsen her, men Geertsen er en ommer!!!! Skynd Jer med en ny midterforsvaret!!!!
bruger 155183 16:19          
Lyngby har ikke niveau - slet og ret!
Jens westh 16:40          
Det er anden kamp i træk fremad Amager hiver en uafgjort hjem i overtiden. Sidst mod hvidovre og i dag mod Lyngby. De er pisse heldige.
Allan FA 16:53          
Ja, hold da op, Fremad er heldige, når Hvidovre sidste uge udligner på deres eneste afslutning i 1. halvleg, et afrettet langskud, og de nu to uger i træk kæmper sig tilbage, i dag udspiller Lyngby i 2. halvleg efter forfærdelig 1. halvleg.

Lyngbys spillere kunne i.øvrigt inspirere til at give Neymar en fair-play pris, lå ned halvdelen af 2. halvleg som reaktion på Fremads pres.

Og sikke en offensiv Fremad har tegningen til
mikkiano 17:29          
Lyngby var vel sagtens marginalt bedre på dagen, men man ligger som man har redt, når man erstatter Tauber og Brandrup med Geertsen (2. division sidste år for et midterhold) og Mouritsen (rotationsspiller i Roskilde sidste sæson). Offensiven ser skræmmende dårlig ud. Stückler har startet inde de to første kampe og har i den grad vist hvorfor Helsingør ikke fandt plads til ham sidste år. Lindberg virker totalt umotiveret og selvtillidsforladt. Hans indhop idag er sjældent set ringere. Corlu kan måske bidrage med hurtige fødder i kampe mod hold som står dybt. Han ligner dog en der skal smide de sidste overflødige kilo. Jeppe Kjær skal nok lave en god håndfuld mål, men frelseren Nicki Bille skal redde vores sæson, som ud fra de tre første kampe bliver en sikker 4-6. plads. Forza 1921!
Torsdag 16. august
Onsdag 15. august