Luk

England øjner 45.000 tilskuere til EM-finale

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Det engelske fodbold har meddelt UEFA, at man håber på 45.000 tilskuere på Wembley til semifinalerne og finalen ved EM.

De 12 EM-værtsbyer har i denne uge skullet meddele UEFA, hvor mange tilskuere de forventer at kunne lukke ind til sommerens slutrunde.

Det engelske fodboldforbund, FA, har meddelt UEFA, at Wembley som minimum kan huse 22.500 tilskuere til gruppekampene, mens håbet er 45.000 til semifinaler og finalen, skriver The Guardian.

Det svarer til henholdsvis 25 og 50 procent af Wembleys kapacitet, og det må være sød musik for UEFA, der har krævet at værtsbyerne kan have tilskuere på lægterne.

I øjeblikket er der tvivl om Dublin og Bilbao kan afholde EM på grund af corona-pandemien, men Londons syv kampe skulle der altså være godt styr på.

Få en status på tilskuer-situationen i de 12 værtsbyer HER.


Af Sara Margren
Tirsdag 20. april