Luk

England udskifter skadet United-keeper

| EM | 4 kommentarer

Infoboks

Manchester Uniteds Dean Henderson har forladt den engelske landsholdslejr med en skade. I stedet er Sheffield Uniteds Aaron Ramsdale indkaldt. 

Dean Henderson kommer ikke i aktion ved dette EM. Manchester United-keeperen var henvist til bænken i søndags mod Kroatien, og tirsdag har han forladt den engelske EM-lejr med en skade. 

Det bekræfter det engelske fodboldforbund på deres hjemmeside, hvor de samtidigt oplyser, at Sheffield Uniteds Aaron Ramsdale er indkaldt i stedet. 

Ramsdale var også i den originale bruttotrup, men blev siet fra, da Gareth Southgate skar truppen fra 33 mand til de 26. 

Udskiftningen er mulig, da det ifølge UEFA-regler er muligt at skifte en målmand ud på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det sker af medicinske årsager. 

England meddeler ikke, hvilket omfang Hendersons skade har. 

 


Af Andreas Roesen
Søndag 25. juli