Luk

Er du enig?: Efterårets 11 største skuffelser

| 3F Superliga | 23 kommentarer

Infoboks

Der er et par håndfulde Superligaspillere, som har skuffet langt mere end andre i efterårets Superliga, mener bold.dk’s chefredaktør René Schrøder

Det sidste fløjt i efterårets Superliga har lydt, og tidligere på dagen satte bold.dk-redaktionen i fællesskab med vores brugere på Instagram og her på sitet ‘Efterårets hold’. 

SE EFTERÅRETS HOLD HER

Det er dog langt fra alle spillere, som i de 17 Superliga-runder har levet op til - eller endda overgået - de forventninger, der var til dem forud for sæsonen. Nogle ankom til ligaen med et stort prisskilt, andre havde spillet overdådigt i foråret, mens andre igen har et cv, der fordrer store forventninger.

På baggrund af forventninger kontra præstationer peger jeg her på de 11 største skuffelser:

Bashkim Kadrii, OB

Seks mål i de sidste otte kampe af forårssæsonen og ny scoring efter et kvarter i efterårspremieren fik forventningerne til Kadrii til at blive tårnhøje. Siden har han dog hverken ramt medspillere eller mål, og i søndagens kamp mod FC Nordsjælland virkede han nærmest traumatiseret, når han kom til den slags chancer, han tidligere har sparket i kassen. 

Marrony, FC Midtjylland

Når man ankommer på en giganttransfer fra en klub i den brasilianske liga, hvor ens afløser er Diego Costa, skal man gå ind fra dag ét og gøre en forskel. Det har Marrony ikke gjort, og blot fem gange har træner Bo Henriksen under en Superligakamp kaldt ham hen og bedt ham smide overtrækstøjet for at blive indskiftet og skabe noget farligt i modstandernes felt. Den første gode aktion er stadig til gode. 

Patrick Mortensen, AGF

Målmaskinen Mortensen har haft gigantiske motorproblemer i denne halvsæson. Indtrykket af et efterår milevidt fra fordums styrke blev ikke ødelagt af slangehugget mod FC Midtjylland, som var det eneste (af i alt tre scoringer), som ikke blev sat ind fra straffesparkspletten. Hans optakt til sæsonen var præget af skader, men det er ikke nok til at undskylde et efterår, hvor målnæsen har været nærmest konstant forkølet.

Magnus Kofod Andersen, FC Nordsjælland

FC Nordsjællands midtbanestrateg har spillet en halvsæson langt under det niveau, man normalt ser fra ham. Det virker som om, at det har tynget ham, at han i denne sæson har skulle bære et større ansvar end de foregående, hvor han har haft FCN-selskab på midtbanen af folk som Mathias Jensen, Mikkel Rygaard, Mohammed Kudus og Mikkel Damsgaard.

Jens-Lys Cajuste, FC Midtjylland

De seneste sæsoner havde den unge svensker vist så højt et niveau, at han nærmest var vokset ud af Superligaen. Planen var da også at sælge Cajuste for et trecifret millionbeløb i sommer, men salget udeblev, og mens han trippede utålmodigt i kulissen, trådte hans afløser Onyedika ind på midtbanen og greb taktstokken og stampladsen.

Luther Singh, FC København

Både træner Jess Thorup og sportschef Peter Christiansen udtrykte kæmpe forventninger, da de købte den sydafrikanske kantspiller. Siden har begge FCK-bosser været ude og udtrykke skuffelse over, at nyindkøbet er så langt fra Superliga-form, som tilfældet er. Fire indhop og nul gode aktioner er det blevet til i Superligaen.

Allan Sousa, Vejle

Efter to sæsoner i streg med tocifret målantal var forventningerne til brasseren skyhøje inden sæsonstart. Og selvom han bestemt har været blandt Vejles bedste, har helhedsindtrykket og mål- og assisttotalen fra den største stjerne været uacceptabelt: Én scoring og et oplæg er langt under Sousa-standard. 

Jonas Lössl, FC Midtjylland

FC Midtjylland-keeperens status som ubetinget 1. keeper er røget sig en tur. Den unge islænding Elias Olafsson har til tider overhalet Lössl indenom, og det har ikke blot kostet tjansen i FCM-buret, men også reserverollen på landsholdet. Den 32-årige målmand har både i starten og i slutningen af efteråret lavet fejl, der enten har skabt usikkerhed eller kostet mål. Senest mod Brøndby, hvor han tog Mikael Uhres 1-1-træffer på sin kappe.

Marc Dal Hende, SønderjyskE

SønderjyskE-krigeren har været underlig tam i denne sæson. Vildskaben er stort set væk - både i eget, men i særdeleshed også i modstandernes straffesparksfelt. I en turbulent tid som den, SønderjyskE har været igennem hele efteråret, er det endnu vigtigere, at de bredeste skuldre bærer det største læs. På det punkt har Dal Hende svigtet.

Kasper Larsen, OB

Er i skarp konkurrence med sin kollega, Jeppe Tverskov, om at have leveret dårligst i forhold til forventninger. Men den lange stopper har været træner Andreas Alms første mand på holdkortet, hvilket har resulteret i flere halvdårlige kampe end gode kampe fra Kasper Larsen, som blot en enkelt gang har prøvet at være med til at holdet nullet. Han har ikke skabt den tryghed omkring sig i OB-defensiven, som man kunne forvente af en spiller med den erfaring og kvalitet. 

Jakob Ahlmann, AaB

På et AaB-mandskab, hvor pilen for langt de fleste spillere har peget i den rigtige retning i efteråret, er historien den lidt modsatte for venstrebacken, som startede inde i samtlige kampe i foråret med mål, assist og gode præstationer til følge. Han har ikke rigtig kunnet finde samme form efter sommeren og manifestere sig på pladsen, hvor specielt Frederik Børsting har taget meget af spilletiden. 


Af René Schrøder
Onsdag 19. januar