Luk

Erfaren målræv: Håber at spille ti år mere

| Major League Soccer | 0 kommentarer
Erfaren målræv: Håber at spille ti år mere
Foto: Getty Images

Forleden forlød det, at Javier Hernandez nærmede sig et karriestop, men det afviser mexicaneren, der håber at spille ti år mere. 

Javier Hernandez, også kendt som 'Chicharito', har brugt vinteren på at skifte fra Sevilla til LA Galaxy. 

Forleden kom så en video ud med den mexicanske angriber, hvor han i samtale med sine forældre blandt andet snakker om, at han nu har taget hul på sit karrierestop. 

Det blev straks udlagt som, at et karrierestop ville finde sted i den nærmeste fremtid, men så bogstaveligt skal det ikke tages ifølge hovedpersonen selv.

På sit første pressemøde som LA Galaxy-spiller benægtede han, at et karrierestop er på trapperne. 

- Det er simpelt. Jeg tror over alt på jorden, men især i mit land elsker vi og er besat med drama. 

- Og så når du siger 'tilbagetrækning', er det som om, at 'i morgen vil han annoncere pension'. De lyttede ikke til, hvad jeg sagde: 'Begyndelsen af tilbagetrækning'. 

- Tilbagetrækningen kan vare ti år, du ved det aldrig. Forhåbentlig går der ti år, så jeg stopper som 40-årig i Australien. 

Javier Hernandez har i første omgang i hvert fald indgået en aftale på tre år med mulighed for at forlænge den yderligere et år. 


Af Andreas Roesen
Lørdag 4. april
Fredag 3. april