Erik Sviatchenko ser FC Midtjylland som værende rigtig godt på vej, men han vil lade andre vurdere, om ulvene er det bedste hold i Danmark.
Onsdag brager FC Midtjylland sammen med Ajax i Champions League, og på det hollandske pressemøde forud for kampen sagde Ajax-træner Erik ten Hag følgende om FCM:
- De er tydeligt det bedste hold i Danmark, slår FC København og slår nummer tre (AGF før niende Superliga-runde, red.), så de står langt foran de andre hold, lød det fra Ten Hag.
Spørger man FCM-anfører Erik Sviatchenko, er han en smule mere tilbageholdende omkring styrkeforholdet sammenlignet med de andre danske klubber.
- Vi ligger nummer ét, og jeg synes egentlig, at vi har været i et langt forløb, hvor vi har været rigtig, rigtig gode med gode præstationer. Jeg ser mig selv og klubben som værende rigtig godt på vej, og vi er mestre i Danmark og håber på, at vi kan gøre det igen.
- Vi skal selvfølgelig ligge med i toppen. Om vi er de bedste, må andre vurdere. Jeg synes, vi gør det rigtig godt lige for tiden, siger Sviatchenko på FC Midtjyllands pressemøde.
Mens Sviatchenko og co. endnu ikke har hentet point i Champions League, er de på en øjeblikkelig førsteplads i 3F Superligaen med 19 point for ni kampe.
FC Midtjyllands nærmeste forfølgere er SønderjyskE og Brøndby, som begge har skrabet 18 point sammen.
10 kommentarer
Nej 4-0 over Pse er selvfølgelig ikke at udstille sin modstander. Så skulle det have været 5-0 ik?
Deres første step er vel at få 1 point i gruppespillet og tangere FC Nordsjællands rekord.