Luk

Eriksen bænket i stor Tottenham-nedtur

| Premier League | 74 kommentarer
Eriksen bænket i stor Tottenham-nedtur
Foto: Getty Images

Tottenham led søndag sæsonens første nederlag, da de på hjemmebane tabte 1-0 til Newcastle i Premier League.

Christian Eriksen var søndag bænket, som han var i første spillerunde, da Tottenham tog imod pointløse Newcastle på eget græs.

Gæsterne bragte sig midt i første halvleg overraskende foran mod et stærkt spildominerende Tottenham-hold, da Joelinton efter rædderligt forsvarsspil af hjemmeholdet blev spillet fri i feltet af Christian Atsu og sparkede fladt til 1-0.

Heung-Min Song fik efter 34 minutter en god chance, men hans afslutning blev reddet af Martin Dubravka, og ellers havde hjemmeholdet bare svært ved at skabe åbne chancer, måske fordi de sidste mange sæsoners kreatør Christian Eriksen sad på bænken.

Danskeren kom ind efter godt en time på bekostning af en skadet Kyle Walker-Peters, men vi skulle frem til ti minutter før tid, før Tottenham blev rigtigt farlige.

Først blev Harry Kane nedlagt i feltet i en underlig situation, hvor han blev tacklet af en faldende spiller - dommeren valgte ikke at give straffe.

Siden smadrede Lucas Moura bolden over rammen på en stor chance tæt under mål.

Det endte 1-0 til Newcastle, som dermed fik sæsonens første point, mens Tottenhams titelambitioner fik et slag med sæsonens første nederlag. 


Af Thor Carlskov
Søndag 15. september
Lørdag 14. september