Christian Eriksen starter inde for Inter i onsdagens Coppa Italia-kamp mod Fiorentina.
Klokken 15 tørner Inter sammen med Fiorentina i Coppa Italia, og her får Christian Eriksen en sjælden startplads.
Danskeren er således med blandt de 11 startende til onsdagens ottendedelsfinale i den italienske pokalturnering.
Inter-træner Antonio Conte fortalte tirsdag, at han ville genopfinde Eriksen som playmaker på holdet, og det bliver derfor muligvis en anden rolle, vi onsdag kan se danskeren i.
28-årige Eriksen er rygtet væk fra Inter denne vinter, men der har angiveligt ikke været det rigtige tilbud på ham endnu.
Eriksen startede senest inde i en kamp for Inter den 12. december mod Cagliari i Serie A, og i alt har han fået fem startpladser i denne sæson.
OBS: Arturo Vidal starter i stedet for Stefano Sensi, har Inter meddelt.
— Inter (@Inter) January 13, 2021
14 kommentarer
Han spiller i midten. Garanteret uden succes. Han skal bare spille sit eget spil, fuldstændigt. Der er ingen på det hold som giver noget for ham, så bare giv den fuld espresso og spark på mål.