LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Eriksen og Tottenham kvaste Dortmund

| Champions League | 66 kommentarer
Klopp taler ud om personlig rivalisering med Bayern - hør det her
Dortmund dummer sig med tredje uafgjorte på stribe
'In English, please' - det akavede øjeblik, hvor forvirret Pochettino ikke forstår spørgsmål om målhelt
Kommentator om Delaney: 'Det er sindssygt imponerende - havde gerne set ham i Premier League'
'Eriksen og Son er de strenge, der er at spille på, på Pochettinos instrument' - Sæbye om dansk stjerne
Eriksen og Tottenham kvaste Dortmund
Foto: Getty Images
Christian Eriksen lavede en assist, da Tottenham efter pausen skruede op for blusset og slog Dortmund med 3-0. 

Landsholdskolleagerne Christian Eriksen og Thomas Delaney tørnede onsdag sammen, mens Jacob Bruun Larsen tog plads fra bænken, da Tottenham og Dortmund onsdag mødtes i Champions Leagues ottendedelsfinaler.

De engelske værter, der endnu engang var uden Harry Kane og Dele Alli, stillede op med fem forsvarsspillere til at matche gæsternes potente offensiv med blandt andre Jadon Sancho og Christian Pulisic.

Begge mandskaber havde en god mulighed i indledningen, men Lucas Moura flotte flugter strøg forbi rammen, og i den anden ende klarede Hugo Lloris et forsøg fra en spids vinkel fra den kommende Chelsea-spiller Christian Pulisic.

Herefter fulgte en mere flad periode frem mod pausen, inden Eriksen skød over, og Delaney bød ind med et forsøg fra distancen, som Lloris havde sine problemer med.

Lige inden pausen hev Lloris tilgengæld en stor redning frem på Dan-Axel Zagadous hovedstød, og det var derfor 0-0 efter 45 jævne minutter.

Anden halvleg åbnede til gengæld med et hurtig mål. Tottenham kombinerede sig igennem i venstre side, og Jan Vertonghen slog et fint indlæg, som en blank Son Heung-Min dirigerede i nettet til 1-0.

Herefter var det rimeligt stille med Tottenham som de mest truende frem til slutfasen, hvor værterne lynede to gange. 

Først satte Vertongen foden på Serge Auriers indlæg, og lidt senere headede indskiftede Fernando Llorente et hjørnespark fra Eriksen i nettet i en slutfase, hvor Bruun Larsen kom på banen for gæsterne uden at kunne gøre en forskel. 

3-0 sluttede det efter en overbevisende anden halvleg af Tottenham. Der er returkamp om tre uger. 




Stream Burnley – Tottenham på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikael Blond
Fredag 22. februar
Torsdag 21. februar