Luk

Eriksen om assist: Fornemmede han var der

| EM | 22 kommentarer

Christian Eriksen fornemmede, at en mand var på vej i fuld firspring mod mål, så han smed bolden ind for fødderne af Yussuf Poulsen, som afgjorde Danmarks kamp mod Schweiz.

Christian Eriksen leverede det sublime oplæg, da han nærmest med ryggen til midten af banen spillede bolden dybt til Yussuf Poulsen, som derefter løb ned og scorede sejrsmålet for Danmark mod Schweiz.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at han bare havde lukket øjnene og håbet på, at der var en til at samle den op, men Christian Eriksen forklarede efter kampen situationen.

- Det var med vilje, sagde Eriksen med et stort smil.

- Som man måske kan se på tv, så kiggede jeg, inden jeg fik bolden, efter, hvem der var fremme, og først så jeg Cornelius løbe dybt, og så kunne jeg fornemme, at der var en i midten.

- Jeg ved ikke, om jeg nåede at se forsvarsspilleren løbe med Cornelius, men jeg satsede og spillede bolden til Yussuf, lød det fra Christian Eriksen.

Den 27-årige Tottenham-spiller leverede sandt for dyden ikke nogen pragtpræstation, men det betød ikke alverden efter den assist.

- Det er det her, jeg er med for. Selvfølgelig vil jeg gerne være mere afgørende. Der var flere muligheder for at være der, men der manglede lidt den sidste skarphed fra både mig selv og de andre, siger Christian Eriksen.

Danmark har nu fire point ned til Schweiz på tredjepladsen og kan, på trods af at schweizerne har spillet en kamp færre, selv afgøre om EM-pladsen skal i hus.

Christian Eriksen kommer dog ikke til at hvile på laurbærene.

- Jeg føler mig lettet, når vi er kvalificeret til EM. Det her var et skridt på vejen. Vi skal spille to kampe, og det er op til os selv. Vi har givet os selv et godt udgangspunkt, og det skal vi udnytte, siger Eriksen.

Danmark skal på tirsdag spille venskabskamp mod Luxembourg. I november venter de to afgørende kampe mod henholdsvis Gibraltar og Irland.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

22 kommentarer

Indspark med bolden 22:00          
Tja... bestemt ikke den bedste kamp, men igen er han kanpafgørende med 1 aflevering, der er også en form for klasse...
Romeo Detlev 22:23          
Der er ganske enkelt for få af sådanne 6.-sans-afleveringer i dansk fodbold og i særdeleshed i superligaen. Fantastisk.
bruger 163471 22:23          
Træt af at læse at Christian Eriksen d re drejer en tilfældighed over til en genialitet. ynkeligt
FC Toiletrens 22:28          
bruger 163471:

Så smut hen i sofaen og se noget Keeping up with the Kardashian. Det passer vist lidt bedre til dit niveau
bruger 163471 22:43          
FC Toiletrens. Måske du skulle lære lidt om tilfældigheder og genialitet. Eriksens aflevering i aften var en tilfældighed. Michael Laudrups aflevering til Ebbe Sand i 1998 var en genialitet.
Strategy 22:45          
Det er jo ikke tilfældigt når Eriksen gang på gang på gang lægger en bold helt, helt perfekt ind til en medspiller. Specielt ikke når han i en god kamp gør dette en god håndfuld gange. Det burde ikke være svært at forstå.
bruger 163471 22:51          
strategy
Gang på gang måned uddybe. Eriksen havde flere fejlafleveringer end præcise i aftens kamp.
Mandag 21. oktober