Luk

Eriksens agent roser OB: Fantastisk gestus

| OB | 7 kommentarer

Infoboks

FC København - OB
Superligaen Grundspil (20/02)
Bet25 1,50 4,30 6,20
Oddset 1,40 4,40 7,80

Martin Schoots, der er agent for Christian Eriksen, har kun roser til overs for OB i forbindelse med, at klubben har ladet danskeren bruge træningsanlægget.

Onsdag landede en glædelig nyhed, da Christian Eriksen trænede på OB's træningsanlæg i Odense. 

En historie, som B.T. fik bekræftet af sportschef i den fynske klub, Michael Hemmingsen.

Siden har TV 2 Sport talt med Eriksens agent, Martin Schoots, om danskerens tilstedeværelse i Ådalen, hvor han blandt andet roser OB for at lade ham benytte faciliteterne.

- Når han af og til er i Danmark, og han føler for det, bruger han givetvis OB’s faciliteter. Det er en fantastisk gestus af hans tidligere klub, skriver Schoots i en sms til mediet.

Agenten fortæller også, at Eriksen arbejder med at komme sig helt, siden han i sommer kollapsede i EM-kampen mod Finland i Parken.

Det er endnu ikke sikkert, om den kreative midtbanespiller vil fortsætte sin fodboldkarriere, og hvorhenne det i givet fald bliver.


Af Rasmus Glud
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar