Luk

Esbjerg ansætter norsk målmandstræner

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - Vendsyssel FF
NordicBet Liga (25/07)
bet365 1,90 3,50 4,00

Frode Birkeland bliver ny målmandstræner i Esbjerg fB, annoncerer vestjyderne mandag eftermiddag.

Esbjerg fB valgte for nylig at stoppe samarbejdet med Lars Winde, og nu har klubben fundet en afløser til jobbet som målmandstræner.

Valget er faldet på norske Frode Birkeland, der senest har haft samme job i den norske klub Start.

- Målmandstrænerposten er en vigtig position, og vi har været grundige i vores søgen efter den rette kandidat. Vi er overbeviste om, at vi i Birkeland har fundet den rigtige profil i forhold til, at vi skal implementere en ny stil på fodboldbanen, hvilket også påvirker vores målmænd, og samtidig kommer han med værdifulde erfaringer og impulser uden for landets grænser, siger Esbjerg-direktør Brian Bo Knudsen.

Frode Birkeland glæder sig til sine nye udfordringer.

- Jeg har haft gode snakke med folk i EfB, og er blevet præsenteret for projektet med blandt andet en ny spillestil, som er vældig spændende. Samtidig er det en stor klub med et ambitiøst mål om at rykke op i Superligaen næste sommer, og det tiltaler mig meget. 

- Nu ser jeg frem til at starte træningen med holdet og målmandsgruppen, og lære alle at kende, så vi i fællesskab kan bygge en ny, stærk base op og forhåbentligt få en god sæson, siger han. 

Frode Birkeland har første træning med holdet i Esbjerg tirsdag.


Af Martin Schmidt
Fredag 23. juli