Esbjerg har givet den 16-årige newzealænder Oscar Obel-Hall en kontrakt frem til 2023.
Esbjerg fB hentede i sommer den 16-årige angriber Oscar Obel-Hall fra Christchurch United i New Zealand.
Den unge angriber har siden spillet på ungdomsholdet, men nu har Esbjerg givet newzealænderen en kontrakt frem til 2023, der dermed går ind i spillerens seniorperiode.
- Oscar er en rigtig dygtig angriber med en stærk fysik. Han faldt hurtigt til i EfB, og markerede sig straks i spillet på U17-holdet, hvor der har været mange lovende præstationer, siger Esbjergs akademichef, Lars Vind, til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Næste step bliver nu at få bygget yderligere på således, at han bliver klar til U19-fodbold og dernæst forhåbentligt førsteholdet på Blue Water Arena.
Oscar Obel-Hall studerer på Esbjerg Gymnasium ved siden af fodbolden.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.