Luk

Esbjerg-chef: Vi skal lige lære at vinde igen

| 1. Division | 3 kommentarer

Infoboks

Skive IK - Esbjerg fB 0-2
1. division
7' 0-1 Patrick Egelund
18' 0-2 Joni Kauko

Esbjerg-træner Olafur Kristjansson er tilfreds med sejren over Skive, men spillerne skal lige lære at vinde igen efter sidste sæsons magre pointhøst.

Esbjerg kom planmæssigt fra land i 1. division lørdag, hvor Skive blev besejret med 2-0 i en generelt kontrolleret indsats fra vestjyderne.

Esbjerg-træner Olafur Kristjansson medgiver, at Esbjerg lige skal lære at vinde igen efter en sæson, hvor tre point var en mangelvare.

- Vi skal lige lære at vinde igen. Når man har fået så mange slag i hovedet, som dette hold har fået i det seneste år, er der måske nærmest sådan en slags "undskyld, vi har vundet"-agtig stemning, men det betyder ikke, at vi ikke er glade for sejren, det er vi. Meget, siger Kristjansson til jv.dk.

Esbjerg møder i midtugen HB Køge i 1. division.


Af Sara Margren
Tirsdag 29. september