LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Esbjerg-cheftræner erkender træthed i truppen

| Superligaen | 5 kommentarer
Highlights: Lucas Andersen-show i Esbjerg sørgede for en sikker AaB-sejr
Highlights: Vendsyssel hentede point mod Esbjerg med sen straffesparksscoring
Esbjerg-cheftræner erkender træthed i truppen
Foto: Getty Images

Infoboks

Esbjerg fB - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (16/12)
bet365 3,10 3,40 2,25
NordicBet 3,15 3,55 2,26
Oddset 3,30 3,60 2,15
YouBet 3,15 3,50 2,25

Se Premier League hele weekenden

Stream live på Eurosport Player 

Advertisement
Efter flot sæsonstart er oprykkerne fra Esbjerg begyndt at vise svaghedstegn. Fredag tabte holdet 1-4 til AaB.

Esbjerg er uden sejr i de seneste fire kampe i Superligaen, og fredag aften blev det til et smerteligt nederlag på hele 1-4 på hjemmebane til AaB.

Cheftræner John Lammers mener, at omstillingen fra landets næstbedste række begynder at sætte sine spor hos vestjyderne.

- Spillerne er ved at være trætte. De har gennem en længere periode arbejdet på et højere niveau, end de har været vant til, og mange af spillerne er tilmed unge.

- Det er helt naturligt, og der vil være en eller to af denne type kampe på en sæson. Forhåbentligt har vi overstået det nu, siger han.

Lammers erkender, at Esbjergs trup er presset på bredden, hvor store dele af spillerne har været med hver gang og samtidig været på landsholdsopgaver.

- Vores trup er ikke den bredeste, og jeg har ikke mulighed for at give en eller to af de centrale spillere en kamppause. Så finder vi på noget andet, hvor nogle spillere får en ekstra fridag, men det er ikke optimalt.

- Jeg ønsker ikke 30 spillere i truppen, men måske skal vi have to eller tre kvalitetsspillere tilknyttet, for vi har meget talent på vej, som der også skal være plads til. Men de er ikke klar til hele kampe, siger John Lammers.

Anfører Markus Halsti er på linje med sin cheftræner, og han medgiver, at der er spor på mørhed. Han afviser dog at bruge det som undskyldning.

- Mod AaB vandt vi ikke nok dueller, og vi var ikke tætte nok på dem generelt, og så kan man sige, at det er en indikation på træthed. Jeg må også indrømme, at jeg har tunge ben.

- Det skal dog ikke være en undskyldning for, at vi leverede sæsonens dårligste kamp, og jeg selv lavede utilgivelige fejl, siger forsvarsspilleren.

Trods nederlaget er Esbjerg stadig placeret på tredjepladsen. I næste runde er FC København modstanderen på udebane.

/ritzau/


Se Premier League hele weekenden Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen

5 kommentarer

bruger 137170 22:30          
stop det pis
danielramming 22:35          
Er det ikke lidt underligt, at sige det efter en landsholdspause, især når man ikke har andet at koncentrere sig om end ligaen, og en pokalkamp, som først skal spilles i marts?
Villafan1 22:44          
Nu har der jo været mange liga og pokalkampe den seneste tid - der var jo 7 spillere afsted i landkampspausen også.
Sticky 22:46          
Jeg må også indrømme, at jeg har tunge ben.
Jah det har du haft hele sæsonen.
Er det ikke lidt underligt, at sige det efter en landsholdspause, især når man ikke har andet at koncentrere sig om end ligaen, og en pokalkamp, som først skal spilles i marts?
Næh med en halvgammel og smal trup, er det vel meget sandsynligt.
Og så rager de sig en masse karantæner til, der slider endnu mere på de resterende.
danielramming 22:56          
Jeg forstår jeres pointer, jeg synes dog det er en dårlig undskyld at man er træt, hvis det er fordi truppen er for smal. Udover pokalkampe, så har resten af programmet været kendt længe, og man burde have planlagt bedre. Det er vel desuden samme vilkår for Aab.

EDIT:

Jeg glemte at have med i mine overvejelser, at Aab kun har spillet på 80 procent i de sidste 11-12 kampe. Kan selvfølgelig godt have betydet noget :)
Fredag 14. december