2021-10-28 11:35:18

Esbjerg-ejer vil investere i tysk klub

Esbjergs amerikanske ejere sigter efter at købe sig ind i en klub i Tyskland, men det bliver formentlig fra 3. Liga og ned på grund af strikse tyske regler om ejerskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjergs amerikanske ejere, Pacific Media Group, råder på nuværende tidspunkt over seks klubber, men det tal skal meget gerne øges til syv styk.

Tidligere har bestyrelsesmedlem Paul Conway talt åbent om, at ejerne forsøgte at købe en skotsk klub, men nu er sigtekornet sat ind på en tysk søsterklub til Esbjerg.

Det fortæller han til JydskeVestkysten.

- Vi vil gerne få noget til at ske i Tyskland. Og hvorfor det? Jo, vi har alle de her klubber i lande rundt om Tyskland, og vi har tyske spillere og tyske trænere, så det vil styrke hele vores gruppe, siger Paul Conway til avisen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Esbjerg-ejer vil investere i tysk klub
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I Tyskland opererer man med den såkaldte 50+1-regel, der forhindrer, at en investor kan eje aktiemajoriteten i en klub.

Det gælder dog kun for de to øverste rækker, hvorfor Conway og kompagni kan købe sig ind i en klub fra 3. Liga og ned. Ifølge JydskeVestkysten er ejerne tidligere blevet sat i forbindelse med Kaiserslautern.

Udover Esbjerg ejer Pacific Media Group klubberne engelske Barnsley, franske Nancy, belgiske Oostende, hollandske Den Bosch og schweiziske FC Thun.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

48 kommentarer

Se kommentarer
Annonce