LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Esbjerg hentede point mod FCM til allersidst

| Superligaen | 89 kommentarer
Highlights: Esbjerg snd FCM for sejren dybt inde i overtiden
Esbjergs store forvandling: Rejsen fra frste division til toppen af Superligaen
Highlights: Dobbelt Dal Hende nedlagde BIF i fem-mls-drama
Thomas Thomasberg efter nederlaget til Esbjerg: Vi gav Esbjerg gode kort p hnden
Marxen efter nederlaget til Esbjerg: Det er noget lort
Esbjerg hentede point mod FCM til allersidst
Foto: Getty Images
FC Midtjylland så længe ud til at køre en 2-1-sejr i hus mod Esbjerg, men en udligning fra Adrian Petre til 2-2 i femte tillægsminut sørgede for et point til Esbjerg. 

FC Midtjyllands nyansatte cheftræner, Kenneth Andersen, har fået en fantastisk start for førsteholdet, der hidtil har budt på lutter sejre over FCN, Brøndby og FCK. 

Søndag aften stod Andersen i spidsen for FC Midtjylland for fjerde gang, da der på udebane ventede et opgør mod sæsonens positive overraskelse fra Esbjerg, der lå på tredjepladsen i Superligaen. 

Kenneth Andersen havde foretaget tre ændringer i startopstillingen, da Rasmus Nicolaisen, Evander og Rilwan Hassan afløste Kian Hansen, Tim Sparv og Gustav Wikheim. 

Hos Esbjerg var den tidligere FCM-spiller Markus Halsti i startopstillingen, og finnen udgjorde midterforsvaret sammen med Rudolph Austin. 

Kampens første store chance tilfaldt Marc Dal Hende efter 11 minutter. Alexander Scholz headede et hjørnespark mod mål, og Dal Hende skulle bare snitte bolden for at bringe FCM foran, men det lykkedes ikke. 

Dal Hendes backkollega, Joel Andersson, fik også en gigantisk chance midtvejs i første halvleg, da Erik Sviatchenko spillede ham helt fri på midten, men svenskerens afslutning lignede mest en tilbagelægning til Jeppe Højbjerg i EfB-målet. 

Begge mandskaber kom frem til et par løse chancer mod afslutningen på halvlegen, men de første 45 minutter endte uden scoringer. 

FC Midtjylland sad på de største chancer før pausen, men Esbjerg skulle bruge mindre end et minut på at bringe sig foran i anden halvleg. 

Jacob Lungi Sørensen kom først på en returbold på kanten af feltet, og han bragede bolden helt op i den fjerne krog uden chance for Jesper Hansen i FCM-buret. Fremragende scoring af Lungi og 1-0 til Esbjerg. 

FC Midtjylland brugte dog ikke lang tid på at komme tilbage i opgøret. Et hjørnespark mod Erik Sviatchenko blev kun halvclearet af EfB-defensiven, og så kunne Alexander Scholz let banke bolden i kassen og notere sig for sin første Superliga-scoring. 

Et kvarter senere vendte FCM kampen fuldstændig på hovedet. Awer Mabil, der tidligere har været udlejet til Esbjerg, sendte en præcis tværpasning ind til Paul Onuachu, der sikkert bankede bolden i mål til 2-1. 

Marc Dal Hende var uhyre tæt på at lukke til 3-1. Venstrebacken stangede til et indlæg fra Jakob Poulsen, men Jeppe Højbjerg diskede op med en flot redning på stregen og fik sendt bolden op på overliggeren og ud. 

Esbjerg forsøgte at fremtvinge en udlignende scoring, men FCM-defensiven stod godt, så hjemmeholdet havde svært ved at spille sig frem til det helt store. 

I kampens femte tillægsminut brød jubelen dog løs på Blue Water Arena, da Adrian Petre sendte en forløsende scoring i nettet til 2-2. 

Dermed taber FC Midtjylland terræn i toppen af Superligaen, og ulvene har nu to point op til FC København på førstepladsen. Esbjerg er fortsat treer. 




Stream FC Kbenhavn – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement

Af Martin Schmidt
Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november