Luk

Esbjerg-keeper efter drop: En dum fejl

| NordicBet Liga | 7 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - FC Fredericia 1-2
NordicBet Liga
14' 1-0 Elias Sørensen
64' 1-1 Anders Holvad
90' 1-2 Alexander Jensen

Esbjerg tabte lørdag eftermiddag 2-1 hjemme til Fredericia i en kamp hvor målmandsdebutant Ramon ten Hove droppede i overtiden.

Esbjerg har ikke haft en god sæson indtil videre, så det var en oplagt mulighed for at vende skuden, da de tog imod Fredericia lørdag.

Det endte dog med endnu en skuffelse på Vestkysten, da debutant Ramon ten Hove droppede fælt fjerde minuts overtid, og hjemmeholdet tabte kampen 2-1.

23-årige Ten Hove var ikke bleg for at indrømme fejlen, da han blev interviewet af TV3 Sport efter kampen.

- Det er et let frispark i det sidste minut af kampen. Jeg skal tage den. Efter det taber vi.

- Jeg synes, at jeg skal gribe den. Det var ikke sikkert af mig. Det var en dum fejl.

Den unge målmand, som er kommet til Esbjerg fra Feyenoord, vil dog ikke lægge sig ned.

- Vi skal fortsætte, og jeg skal fortsætte og løfte hovedet. Vi skal være klar til næste kamp.

- Jeg synes, vi forsvarede os godt, de fik ikke mange chancer.

Ten Hove, der konkurrerer med tidligere førstemålmand Jeppe Højbjerg om pladsen i målet, er bevidst om konkurrencen.

- Jeg vil arbejde for pladsen hver eneste dag, og så må jeg se, hvad det rækker til.

Ramon ten Hove har tidligere været udlejet til Dordrecht i den næstbedste række i Holland. Han har ikke spillet førsteholdskampe for Feyenoord.


Af Tobias Bladt Haarder

7 kommentarer

blåmejse 20:56          
I sin store visdom mente ledelsen ikke længere at have brug for
målmandstalentet, Kikkenborg, i det nye concept
I ligger som I har redt !
12'eren 21:17          
Ja, komplet håbløst at lade Kikkeborg gå kvit og frit. Det ærger helt sikkert også den nye træner og sportsdirektør, men det har de bare ingen aktier i - det skete før de kom til.
Sticky 21:31          
Ham Kikkenborg, er det ham der er 3 målmand i Lyngby mon ? Hvis ja, så er det dælme helt skidt med niveauet i EfB. :)))
MikkelF 21:44          
Han har været på bænken de sidste to kampe. Hvad gør ham til tredjemålmand? Selvom han ikke er førstemålmand i Lyngby endnu kan han jo godt være bedre end det man har tilbage i Esbjerg.
MortenOlsensSøster 21:48          
Jeg vil også mene at Lyngbys 3. målmand Frederik Schram er bedre end det Esbjerg har på kassen.

Er der ikke en eller anden habil 2. målmand i superligaen de kan hente i vinterpausen?
Hvasdk 18:12          
Hvor er det godt at se EfB ned på en 10 plads
Épandeur à Fumier 12:30          
ten Hove er ung og skal nok lære sine lektier, udover at han havde rigtig godt styr på spillet med bolden samt udspark og igangsætninger, hvilket målmanden skal, hvis man virkelig ønsker, at indføre den nye spillestil.

Spillet med bolden samt udspark og igangsætninger, er noget Kikkenborg eksempelvis er elendig til, udover, at hvis han ikke har en betondefensiv foran sig, så er han ikke meget bevendt. Og så skal det lige siges, at Højbjerg heller ikke er nogen ørn til spillet med bolden, men trods alt noget bedre end eksempelvis Kikkenborg.

Nej, det er vist ret sikkert, at Kikkenborg ville være henvist til bænken, med den nye spillestil in mente, og så er det altså bedst for EfB, at han er henvist til bænken i Lyngby.

Så den unge ten Hove, skal bare klø på, han havde 1 situation hvor han var lidt usikker i 1. halvleg lige inden pausen, og droppede i 2. halvleg lige inden slutfløjt. Det er noget man kan tage fat i, fordi det vidner om nerver til sidst i kampene, ligesom så mange andre unge spillere før ham.
Fredag 3. december
Torsdag 2. december