Luk

Esbjerg lagde fra land med sejr i Skive

| 1. Division | 10 kommentarer

Infoboks

Skive IK - Esbjerg fB 0-2
1. division
7' 0-1 Patrick Egelund
18' 0-2 Joni Kauko

Esbjerg hentede en 2-0-sejr ude over Skive i 1. division takket være kasser af Patrick Egelund og Joni Kauko.

Esbjerg åbnede lørdag deres sæson i 1. division med en udekamp mod Skive, og det var med tilbagevendte Jakob Ankersen med fra start.

Det blev dog Patrick Egelund, der stjal opmærksomheden i kampens indledning, da han efter otte minutter blev stukket fri i dybden og sparkede Esbjerg på 1-0.

Esbjerg fortsatte med at trykke på, og efter knap 20 minutter stod det 2-0 til vestjyderne.

Denne gang tog Joni Kauko chancen fra distancen, og hans hug gik hele vejen i kassen. Derfor var Esbjerg planmæssigt foran med 2-0 ved pausen.

Skive havde også deres tilbud i opgøret, og de var tæt på en reducering kort inde i anden halvleg.

Først sparkede Sebastian Denius på mål, inden Emil Søgaard var over returbolden, men Jeppe Højbjerg var på plads ad to omgange.

Med 20 minutter igen var Jakob Ankersen uhyre tæt på at øge til 3-0, da han blev spillet helt fri i feltet, men han ventede lidt for længe med at skyde, og Skive kunne derfor redde på stregen.

Esbjerg kørte 2-0-sejren hjem og lagde derfor fra land med tre point som den eneste Superliga-nedrykker i første runde af 1. division.


Af Sara Margren

10 kommentarer

EfB-Bold 15:55          
Dejlige mål - men hold nu op hvor skal vi være heldige at vi holder Clean sheet...
DaWei 16:12          
Kunne ikke se kampen, men håber EfB så stærke ud.
Midtjyde 16:20          
EFB så enorm stærke ud de første 30 minutter - eller også var det Skiver der var virkelig dårlige

Man skal passe på med konklusioner efter 1. runde - men Skive ligner et godt bud på en nedrykker ... og EFB et godt bud på nogle der vil spille med om oprykning
Esbjerg - fan 16:38          
Skud statistik 14-7 til Esbjerg

" Omvendt havde Esbjerg også muligheder den anden vej. Så hvor det måske havde været i orden, at SIK havde fået et mål eller to, så kunne og skulle Esbjerg have haft lige så mange ekstra.

Der var tale om klasseforskel.

Så er den ikke ret meget længere."
comepaio 16:50          
Skive spillede en ok kamp, især i 2. halvleg. Men Esbjerg var bare super stærke idag. Hvis Esbjerg spiller på det niveau i hele sæsonen, så er de med garanti den ene oprykker. Men men men.. det var første runde, og der er stadig over 100 point at spille om!
Gladbach 20:39          
Over 100 point. Det var mange !
Tirsdag 29. september