Luk

Esbjerg nærmer sig top seks efter sejr

| NordicBet Liga | 6 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - Nykøbing FC 3-0
NordicBet Liga
8' 1-0 Charlie Winfield
49' 2-0 Leonel Montano
56' 3-0 Leonel Montano
89' 3-0 Corey Addai

Esbjerg hentede en 3-0-sejr hjemme over Nykøbing FC og nærmer sig dermed top seks i 1. division med hastige skridt. Angriberen Emil Holten tog et straffespark for Esbjerg, efter keeperen var blevet udvist.

Esbjerg kunne tage et stort skridt mod top seks i 1. division, hvis ellers det blev til en sejr i søndagens kamp mod Nykøbing FC, der indtager sjettepladsen i rækken.

Vestjyderne havde problemer på målmandsposten og gav derfor debut til Corey Addai, og han havde lidt at se til i første halvleg.

Nykøbing dominerede i store perioder og havde et par gode muligheder – blandt andet måtte Mathias Kristensen afvises på stregen, mens Mathias Gehrt ramte træværket.

Det var dog Esbjerg, der kom foran, og det var efter blot syv minutter.

En lang bold røg hele vejen igennem Nykøbing-forsvaret og frem til Charles Winfield, der sparkede hjemmeholdet på 1-0.

Elias Sørensen spillede også en god første halvleg og var med i meget, og han kunne faktisk have øget føringen efter at have rundet Nykøbing-keeper Jannich Storch, men skuddet tog stolpen.

Derfor stod det 1-0 til Esbjerg ved pausen.

I anden halvleg kom Esbjerg længere frem på banen, og efter fem minutters spil lykkedes det at komme på 2-0.

Esbjerg kombinerede flot, og angrebet endte hos Leo Montano, der vippede bolden over Storch i målet.

Med en time spillet blev det også 3-0 til Esbjerg, og igen var det Montano, der var på pletten efter en omstilling.

Nykøbing havde dog langt fra givet op, og Mikkel Andersen fik et par gode muligheder – blandt andet et hovedstød, der måtte blokeres på stregen.

Gæsterne pressede på og dominerede mod slutningen, men der var gode chancer i begge ender.

Kort før tid fik Nykøbing straffespark, mens Addai blev udvist for at nedlægge Kristian Lindberg, men Esbjerg havde ikke flere udskiftninger, så Emil Holten må tage handskerne på.

Holten reddede simpelthen straffesparket fra Nykøbing, og således kunne holdet juble over 3-0-sejren hjem til Esbjerg.

Sejren sender vestjyderne op på ottendepladsen - to point fra Nykøbing i top seks.


Af Sara Margren

6 kommentarer

SofaEFB 15:57          
Dejligt
Addai gjorde det ok ind til det røde kort
Slurredi 15:57          
Emil Holten er en bedre målmand end Højbjerg.
Babel 15:57          
Esbjerg har 3 målmænd ude på torsdag i Hvidovre puha.Hvem skal så stå i Hvidovre ?
NastyHabbits 16:21          
Den kan godt dømmes udenfor feltet, den dommer er jo helt væk, ikke kun i den situation men generelt
Mac2907 16:58          
Nøj, men der er jo ikke noget e´er hedder tyveri i fodbold, da det meget simpelt gælder om at score mål. Nykøbing FC led det andet nederlag i træk på udebane, da de blev straffet hårdt at et kynisk og effektivt Esbjerg-mandskab, der udnyttede flere NFC-gaver og vandt 3-0.
Bjørnene havde bolden hele tiden og skabte også et utal af chancer, men var forfærdelig inefektive foran vestjyderne fjerdekeeper Coray Addai, der havde flere store redninger, men også endte med at blive udvist, da han lavede straffespark på Kristian Lindberg i overtiden.
Ganske symptomatisk for NFC´s bovlamme angreb, så brændte Mathias Kristensen på den tidligere NFC-spiller Emil Holten, der blev sendt i kassen, da vestjyderne havde brugt alle deres udskiftningsmuligheder.
Med nederlaget har NFC lukket de andre klubber, deriblandt Esbjerg, ind i kampen om top 6, der nu er helt åben med fem spillerunder i grundspillet tilbage.
12'eren 17:10          
Utrolig vigtig sejr for Esbjerg i dag.
Men det er jo håbløst, hvor mange unødvendige gule kort (og igen i dag et rødt kort) esbjerg-spillerne får skrabet til sig. Det kommer til at koste dem dyrt.
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar