2021-07-26 09:42:11

Esbjerg ophæver med Kasper Pedersen

Esbjerg har ophævet kontrakten med forsvarsspilleren Kasper Pedersen efter gensidig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Pedersen har spillet sin sidste kamp for Esbjerg.

1. divisionsklubben meddeler mandag, at parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet to år før tid.

28-årige Kasper Pedersen kom til Esbjerg i vinter fra AaB og skrev en kontrakt til sommeren 2023, men samarbejdet stopper altså allerede nu.

- Vi har en stor konkurrence om pladserne i forsvaret, og har i den forbindelse haft en konstruktiv dialog med Kasper Pedersen omkring situationen, siger direktør Brian Bo Knudsen.

- I fællesskab er vi så blevet enige om, at han kan kigge på mulighederne for at fortsætte karrieren et andet sted, og vi ønsker Kasper alt det bedste fremover.

- Han har hver eneste dag leveret professionelt i EfB og været klubben en god repræsentant både på og uden for banen.

Kasper Pedersen ser tilbage på et godt ophold i Esbjerg, selvom det blev kortere end forventet.

- Jeg har lært en masse gode mennesker at kende i klubben og i byen på trods af, det blev et relativt kort ophold for mig, siger Kasper Pedersen.

- Jeg havde naturligvis håbet på, at vi rykkede op i Superligaen i foråret, men sådan skulle det ikke gå, så nu ønsker jeg holdet alt det bedste det kommende år, og håber, målet bliver indfriet.

Kasper Pedersen nåede 12 kampe og ét mål for Esbjerg. JydskeVestkysten skrev tidligere mandag, at han var på vej til en unavngiven norsk klub.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

64 kommentarer

Se kommentarer
Annonce