Luk

Esbjerg ophæver med skadesplaget angriber

| 3F Superliga | 4 kommentarer
Esbjerg ophæver med skadesplaget angriber
Foto: Getty Images

Infoboks

Esbjerg fB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (22/09)
bet365 3,80 3,50 1,95
NordicBet 3,70 3,80 1,92
Oddset 3,80 3,65 1,95

Esbjerg har ophævet klubbens aftale med angriberen Emmanuel Oti Essigba. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Esbjerg og Emmanuel Oti Essigba skal ikke længere arbejde sammen. Det står klart dagen efter transfervinduets lukning, da Esbjerg oplyser, at parterne er blevet enige om at ophæve kontrakten mellem parterne med øjeblikkelig virkning.

- Oti har været meget skadesplaget, og derfor har vi ikke fået forløst det potentiale, vi ved, han har, hvilket vi selvfølgelig er ærgerlige over. 

- Det er ingen hemmelighed, at han af den grund har været langt fra spilletid på det seneste, og derfor er dette en god løsning for begge parter, siger Esbjergs sportschef Jimmi Nagel Jacobsen i en pressemeddelelse.

22-årige Emmanuel Oti Essigba opnåede 57 kampe for Esbjerg, og han kan nu frit skifte til en anden klub.

Han kom til Esbjerg i januar 2017 fra den portugisiske klub Bragas andethold - indledningsvist på en lejeaftale.


Af Jonas Dalgård
Mandag 16. september