Mads Larsen fortæller, at de i Esbjerg er nødt til at blive med at tro på tingene, hvis de skal have en chance for at overleve i NordicBet Ligaen.
Kvalerne forsætter for Esbjerg FB, som fredag aften tabte 2-0 til Fremad Amager i NordicBet Ligaen.
Nederlaget sendte dem under nedrykningsstregen, og derfor skal Esbjerg-mandskabet nu ud og jagte sejre i de sidste fem kampe for at bevise, at de hører til i rækken.
Det fortalte Mads Larsen til bold.dk efter nederlaget i Sundby Idrætspark.
- Vi er nødt til at blive ved med at tro på det. Det er altid svært at stå efter en kamp, hvor man har tabt til sin direkte modstander, men man er nødt til at bevare troen,
- Det handler om at vinde mod dem og de andre hold nu. Gør vi ikke det, så er det klart, så har vi ingen mulighed for at blive oppe. Så det handler om at vinde alle kampe, fordi ellers har vi ikke fortjent at være heroppe, fortæller han.
Han synes egentlig, at kampen mod Fremad Amager var meget lige, men værterne var mere kyniske foran målet, og derfor var sejren fortjent ifølge Esbjerg-manden.
- Vi taber kampen på to omstillinger. Jeg synes egentlig, at vi kommer godt i gang, men de scorer på omstillinger og kommer foran 2-0, og så er det bare svært.
- De scorer på deres chancer, og det gør vi ikke, så hvis man kigger på det på den måde, så kan man sige, at det var fortjent, at de vandt, siger han.
Esbjerg møder næste weekend HB Køge på udebane.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.