Esbjerg sender anfører Rodolph Austin på tidlig juleferie, og han går dermed glip af søndagens kamp mod Hvidovre, men en flyrejse hjem til Jamaica havde ellers ikke været mulig.
Esbjerg slutter søndag efteråret af med en udekamp mod Hvidovre, men det bliver uden klubbens stærke anfører, Rodolph Austin.
Den 35-årige forsvarsspiller tager nemlig lørdag hjem til Jamaica, da en flyrejse ellers ikke har været mulig at arrangere på grund af rejse-restriktioner.
Esbjergs sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, tager gerne tæskene, hvis det bliver til et nederlag på søndag, og kritikken bliver rettet mod beslutningen om Austin.
- Det ved jeg udmærket godt. Hvis vi vinder, har vi handlet menneskeligt ansvarligt, hvis vi taber, har vi handlet sportslige uansvarligt, sådan er det. Men vi står på mål på denne beslutning, uanset hvordan det går på søndag, siger Jimmi Nagel Jacobsen til jv.dk.
Sportschefen forklarer videre, at Austin ikke har set sin familie i et år, for han var ikke hjemme i sommerferien, og det har ikke været umuligt at arrangere noget i landskampspauserne.
Rodolph Austin har to små børn hjemme i Jamaica.
5 kommentarer
Mit spørgsmål her er så, hvornår man egentlig regner med at kunne få ham hjem igen. Uden at have det fulde kendskab til rejserestriktionerne, så ville jeg da antage, at det må være omtrent lige så svært at komme ind i landet igen, som det må være at komme ud, så afhængigt af, hvor længe restriktionerne gælder - og om de eventuelt forlænges - så kan man da godt risikere, at han misser en del af opstarten. Det skal dog ikke tage noget fra, at det selvfølgelig stadig er det rigtige at gøre.
Så han har sgu fortjent en tidlig juleferie - også ift. til sin indsats.
Det med at rejse tilbage igen er vel maks. noget med 14 dages karantæne - gætter jeg på uden at kende reglerne.