LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Esbjerg-skurk føler sig bortdømt

| Superligaen | 5 kommentarer
Highlights: OBs Festersen holder fest på Esbjergs bekostning
EfB-direktør om økonomien ved nedrykning: "Vi har en plan B"
Victor Palsson: "Vi var bare det bedre hold!"
Højdepunkter: Stolpe ud i endnu en Esbjerg-skuffelse
Esbjerg-skurk føler sig bortdømt
Foto: Getty Images
Esbjergs rutinerede midtbanespiller Jesper Jørgensen har svært ved at se, hvad han gjorde forkert i situationen, der gav OB straffespark i fredagesns fynske 3-0-sejr.

Esbjerg tabte fredag 3-0 hos OB i et opgør, som fynboeren kickstartede i starten af anden halvleg, da Rasmus Festersen scorede på et straffespark.

Jesper Jørgensen begik ifølge dommeren forseelsen på Frederik Tingager, men den rutinerede midtbanespiller føler sig bortdømt.

- Jeg stod med armene ud til siden. Jeg har hverken fat i ham eller hans trøje.

- Hvordan han dømmer straffespark på den, er mig lidt en gåde, siger Jørgensen og fortsætter:

- Det er dybt frustrerende, for det var en gamechanger. Kampen forløb lidt som vi havde forestillet os. Vi følte, vi havde mulighed for at straffe dem på kontraerne, og så får de sådan et mål ud af det blå.

- Og vi formåede ikke at sætte meget sammen efter det, det er et faktum.

Jørgensen er varsom med at vælge sine ord om dommeren.

- Han var efter mig allerede i første halvleg. Jeg tror aldrig, jeg har fået dømt sådan et straffespark mod mig. Jeg føler mig bortdømt.

- Jeg skal passe på at sige min ærlige mening. Det kunne jeg godt, da jeg spillede i Belgien, men det kan man ikke her, hvis man vil undgå at blive straffet.

Esbjerg har syv point op til redning med fire runder igen.

- Man behøver ikke den store IQ for at se, at det ikke ser alt for godt ud. Vi er godt klar over, at det er dybt, dybt alvorligt. Og det gælder ikke kun for os spillere. Det gælder også for folkene på kontoret og alle, der har noget med EfB at gøre, siger Jørgensen.

Esbjerg præsenterede forleden et underskud på 37 millioner kroner for 2016.

mikael@bold.dk

Stream Randers FC – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikael Blond

5 kommentarer

Kasper Poulsen Lundgreen 09:22          
Heller ikke i nærheden af straffe
Maximillian 09:51          
Jesper Jørgensen du holder fast i Tingager i alt for lang tid og giver ikke dommeren andre muligheder end at dømme straffespark. Mildt sagt temmelig urutineret det du foretager dig...
nixcha 10:42          
Jeg er OB-fan, og vi sad en del gutter sammen og var enige om, at den var tynd. Argumentet "den kan dømmes" kan altid mødes med spørgsmålet; "bliver den det så hver gang?". Ja, den kan dømmes, især fordi Jørgensen holder i så lang tid, som han gør. Omvendt skulle der være 10 straffe i hver kamp, hvis alle holde-forseelser i feltet skulle dømmes.
Det blev en afgørende aktion i kampen, hvor vores problemer med at omsætte possession til afslutninger igen igen blev udstillet. Når vi så får scoret, så er vi svære at spille imod. Men indtil da er vi ofte til at tale med, og Esbjerg havde klart mulighederne til at gøre det onde imod os, men forsømte dem.
Wizardo 11:05          
Lige præcis Nixcha, det med at holde i feltet bliver sjældent dømt - selvom det måske burde. Derfor undre spillerne sig selvfølgelig når der engang imellem er en dommer der pludselig gør det.
kornflex 13:17          
Jeg er EfB-fan og jeg ville have dømt den 10 ud af 10 gange. Det afgørende for mig er, at Jørgensen fastholder sit favntag i OB-spilleren efter at denne har meldt sig ud af nærkampen og markeret for en forseelse. Han er alt for opsat på at holde fat og registrerer ikke en gang, at Tingager ikke længere kæmper tilbage. Det er bare urutineret og koster et straffespark.
Torsdag 18. oktober
Onsdag 17. oktober