3F Superliga -Esbjerg vil igen udleje fremtidens keeper
Foto: Esbjerg fB
2015-07-09 11:11:16
Foto: Esbjerg fB

Esbjerg vil igen udleje fremtidens keeper

Esbjerg er indstillet på at skulle udleje Jeppe Højbjerg endnu engang, og Fredericia er en sandsynlig destination, erkender Niels Erik Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

20-årige Jeppe Højbjerg var i foråret udlejet fra Esbjerg til Fredericia med succes. Han hjalp således østjyderne til overlevelse i 1. division, og siden har FCF udtrykt ønske om at leje den unge keeper igen.

Og Esbjerg er trods stor tro på Højbjerg klar på at sende ham ud igen.

- Det er lige nu planen, at Jeppe skal ud og spille igen. Og Fredericia er da en sandsynlig mulighed, siger Niels Erik Søndergaard fra Esbjergs sportslige udvalg til bold.dk og tilføjer:

- Vi tror meget på Jeppe, og han er uden tvivl fremtidens Superliga-målmand i Esbjerg. Jeg vil slet ikke være nervøs for, at Jeppe skulle spille kampe for os allerede nu, men timingen skal være den rigtige, og vi må se, hvornår det bliver.

Ifølge Esbjerg-chefen bliver der formentligt tale en en halvårig lejeaftale i første omgang.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce