Luk

Esbjergs banemænd tæsket i Torino

| Europa League | 2 kommentarer
- Det er bare en dommer med kæmpestore kogler
Den skal man score på: Esbjerg er ude af Europa League efter flop mod hviderussere
Esbjergs banemænd tæsket i Torino
Foto: Getty Images

Med Andrea Belotti som dobbelt målscorer gav Torino  Soligorsk en tur i kødhakkeren. Serie A-klubben slog hviderusserne 5-0.

Esbjerg havde drømt om et møde med Torino i Europa League-kvalifikationen. Men vestjyderne kunne ikke score mod Soligorsk, som i stedet fik billet til aftenens kamp på Stadio Olimpico i Torino.

Efter at have holdt buret rent over 180 minutter mod Esbjerg, ramte virkeligheden for hviderusserne. De holdt stand mindre end to minutter i Torino, inden Andrea Belotti headede italienerne på 1-0.

Få minutter senere var den igen gal i luftrummet for gæsterne, som ikke kunne holde Amando Izzo nede på et hjørnespark og indkasserede en ny hovedstødsscoring.

Belotti gjorde det til 3-0 fra straffesparkspletten efter en god time, hvilket blev startskuddet til en ny sur periode for Soligorsk. Hviderussernes keeper gav to riposter, og dem udnyttede Torino til 4-0 og 5-0.

Her stoppede italienerne, som formentlig godt kan indstille sig på et interessant playoff-møde med Wolverhampton om nogle uger.
 


Af Casper Baunsgaard
Søndag 18. august