Luk

Everton-boss trækker sig midt i krise

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Newcastle - Everton
Premier League (08/02)
bet365 2,50 3,40 2,70

Everton skal have ny fodbolddirektør, da hollandske Marcel Brands har trukket sig. Det skyldes en klar forskel i visionen og retningen for klubben, lyder det.

Med otte kampe i træk uden sejre og en øjeblikkelig placering som nummer 16 i Premier League kan man roligt sige, at Everton er i krise.

Mens Rafa Benitez er blevet fredet som manager trods de skuffende resultater, skiftes der nu ud en tand højere oppe.

Fodbolddirektør Marcel Brands stopper nemlig, bekræfter Everton sent søndag aften.

- Efter en personlig samtale med formanden og de andre bestyrelsesmedlemmer i fredags er vi blevet enige om, at jeg træder tilbage fra min post som fodbolddirektør og som medlem af Evertons bestyrelse.

- Denne beslutning har taget noget tid og mange overvejelser, og det var en af de sværeste, jeg har stået over for i min karriere.

- Bestyrelsen og jeg er enige om, at der er en klar forskel i visionen og retningen for denne smukke klub, og med det i baghovedet blev beslutningen truffet, siger Marcel Brands til klubbens hjemmeside.

Brands kom til Everton fra PSV i 2018 og havde egentlig kontrakt til 2024, men samarbejdet slutter altså før tid.

Everton har 15 point for 14 kampe og får mandag aften besøg af Arsenal.


Af Martin Schmidt
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar