Luk

Ex-AB’er: Meget taktisk anlagt i Italien

| Serie C | 3 kommentarer

Infoboks

Ex-AB’eren Ayo Simon Okosun har siden november spillet for Grosseto i den tredjebedste italienske række. Han fortæller, at spillet er væsentligt mere taktisk fokuseret end i den danske 1. division.

Ayo Simon Okosun forlod sidste sommer AB, og siden november har han spillet for Grosseto i den tredjebedste række i Italien. Det har været en stor oplevelse, for den 21-årige midtbanespiller, der føler, han har udviklet sig meget i Støvlelandet.

- Alt i alt synes jeg, at det har været en positiv oplevelse. Jeg føler, at jeg har rykket mig rigtig meget på mange forskellige parametre, siger Okosun til bold.dk.

Det er især på det taktisk, at der er blevet lagt på.

- Spillestilen er temmelig anderledes end i 1. division. Det er langt mere taktisk. Og det er lidt svært at sammenligne niveauet, for det er to forskellige måeder at spille på. Men jeg vil tro, at det svarer nogenlunde til toppen af 1. division.

Det er både kamp og træning, der adskiller sig fra Danmark.

- Størstedelen af tiden til træning går med det taktiske. Der er meget mindre possession-spil og mere, hvor træneren stopper spillet og fortæller, hvordan han gerne vil have løbemønstrene og den slags. Der er ikke lige så mange dueller, og man bliver straffet hårdt, hvis man laver taktiske fejl.

- Det passer mig fint, for jeg kan sagtens spille med langs jorden. Jeg føler, at jeg har rykket mig rigtig meget taktisk.

Ayo Simon Okosun har spillet 10 kampe fra start og fået en enkelt indskiftning. Hans aftale med Grosseto udløber til sommer.

kristian@bold.dk


Af Kristian Anker-Møller
Lørdag 24. oktober
Fredag 23. oktober