LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Ex-FCK'er er kommet stærkt fra land i Østrig

| Bundesliga | 5 kommentarer
Ex-FCK'er er kommet stærkt fra land i Østrig
Foto: Admira Wacker

Infoboks

Admira - Austria Wien
Bundesliga (24/11)
bet365 4,00 3,60 1,85
NordicBet 3,80 3,65 1,85
Oddset 3,75 3,65 1,82

Se alle kampe fra Nations League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
19-årige Morten Hjulmand har bidt sig fast på førsteholdet i østrigske Admira, men erkender, at han havde visse vanskeligheder med tempoet i sine første kampe.

FC København solgte i maj midtbanetalentet Morten Hjulmand til østrigske Admira, og den 19-årige midtbanespiller er blevet smidt i aktion fra dag ét.

Efter en håndfuld kampe med lidt ind- og udskiftninger har Hjulmand den seneste måneds tid spillet fuld tid på den centrale midtbane, og han er selv lidt overrasket.

- Starten har været bedre end forventet. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville bide mig fast så hurtigt. Jeg troede, spilletiden ville komme lidt efter lidt, men jeg har leveret gode præstationer og trænet godt, og derfor har jeg også spillet, siger Hjulmand til bold.dk.

Ingen prangende startdebut
Hjulmand er uddannet i FC København, men udover et par træningslejre med førsteholdet og nogle testkampe havde den tidligere U19-landsholdsspiller ingen seniorerfaring inden afrejsen til Østrig.

- Jeg kunne i de første kampe godt mærke, at jeg kommer direkte fra U19-fodbold, og at jeg nærmest ikke havde været oppe at snuse til seniorfodbold overhovedet. Tempoet var meget højere, end jeg var vant til - specielt på bolden gik det stærkt. 

- Min første kamp fra start (mod CSKA Sofia i Europa League-kvalifikationen, red) var heller ikke særligt prangende, og jeg blev også taget ud i pausen. Siden har jeg fået mere erfaring og på den måde vænnet mig mere til det.

Hjulmand har valgt en forholdsvis utradtionel vej i forhold til sine tidligere holdkammerater i FCK og på U-landsholdene, der enten forsøger at slå til i Danmark eller spiller U- eller reserveholdsfodbold i lidt større udenlandske klubber i udlandet.

Langt til spilletid i FCK
Men muligheden for øjeblikkelig seniorfodbold var tillokkende.

- Allerede inden jeg tog herned, fik jeg at vide, at klubben gerne vil spille med mange unge spillere. Måske lige så purunge spillere som for eksempel FC Nordsjælland, men de tror meget på de unge spillere, og man får chancen, hvis man er god nok.

- Vores ældste spiller er 31 år, og derfra er der et stykke ned til de næstældste, der ligger på 24-25 år, siger Hjulmand og erkender, at han følte sig nødt til at søge videre fra FCK: 

- FCK har altid været min klub, men det er også er den største klub i Skandinavien, og specielt på min position er de stærkt besat, så jeg følte lidt, at der ville være langt til spilletid. I hvert fald i forhold til Admira.

Hjulmand har lavet en fireårig aftale med Admira.

mikael@bold.dk

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

5 kommentarer

UngHerug 17:54          
Og nu står vi her med Gregus og Kvist... Ståle bliv nu bedre til at udnytte den efterhånden fantastiske talentskole vi har!
Nicodemus 19:19          
+Zeca, Falk og Fischer... men ellers havde du da nogenlunde ret... og Gregus er nu ganske udemærket hvis du en dag skulle se ham spille
TR1986 19:46          
Gregus er udemærket ja. Men vi kunne nu sagtens bruge en ekstra kvalitetsspiller til midtbanen igennem en lang sæson. Jo længere igennem sæsonen vi kommer uden skader, jo mindre betyder bredden, men det er dog lidt for risikabelt p.t. Blandt andet efter Lüftners langtidsskade. Vi kan eventuelt hente en spiller på en fri transfer der både kan dække forsvaret eller midtbanen.
jenner4 20:03          
Fedt for den unge mand han kom til en god klub i Østrig - men debatten om man skulle have beholdt ham og så ville han spille i stedet for Kvist og Gregus er jo helt og aldeles absurd. Med Ståle som cheftræner ville han i bedste fald få et indhop i 3. runde af pokalen. Man har beholdt de 3 største talenter i årgangen. Se hvor svært de har det i en klub som FCK. De ville starte og spille fast i stort set alle andre klubber. Så snak om man skulle have beholdt spillerne derefter kommer fordi folk ikke aner hvad de taler om og ikke har set ungdomsfodbold og herunder Landsholdsfodbold. Den bedste løsning for den unge mand var ubetinget at komme til en klub hvor spilletid var lige for. Et klogt valg.
Nicodemus 20:03          
TR1 helt enig... er bare ikke sikker på at Hjulmand ville få nok spilletid set i lyset af hans nuværende niveau... derudover så kommer Keita hjem til januar.
Lørdag 17. november
Fredag 16. november