Luk

Ex-OB'er lynede med fodlænke: Er ikke færdig

| 1. Division | 4 kommentarer

Infoboks

Hamarkameratene - Lillestrøm
1. Division (06/12)
YouBet 3,25 3,50 2,00

Marcus Pedersen afsoner for tiden en dom for spritkørsel, og det kan han gøre med fodlænke på arbejdspladsen hos HamKam i den næstbedste norske række.

Den tidligere OB-angriber Marcus Pedersen afsoner for tiden en dom for spritkørsel i Norge, og det kan han gøre med en fodlænke på, der holder ham til hjemmet.

Men Marcus Pedersen må også gerne arbejde med sin fodlænke, og derfor kunne han altså kalde sig matchvinder med fodlænke, da han scorede det afgørende mål for HamKam i 2-1-sejren over Grorud i lørdags.

Det skriver VG, der i et større interview taler med Marcus Pedersen om de seneste 18 måneder, hvor nordmanden har været gennem en svær periode med skulderskade og en fængselsdom for spritkørsel.

I sommer vendte han hjem til barndomsklubben HamKam i den næstbedste norske række, hvor han nu har fundet formen, og han mener ikke, at han er færdig på topniveau.

- Jeg har sagt til HamKam, at jeg vil prøve at bidrage til at få klubben derop, hvor de hører hjemme. Jeg er åben for at blive her, men samtidig er jeg langt fra færdig med topfodbolden. Jeg har taget dette år i OBOS-ligaen for at komme i gang igen og vise, at jeg er tilbage.

- Der har allerede været interesse fra A til Å, så uanset hvad, tror jeg ikke, det bliver vanskeligt for mig at finde en klub i januar, siger han til VG.

Han har godt en uge tilbage af dommen.

30-årige Pedersen var inden sin skulderskade topscorer i Eliteserien i Norge, og nu er han på ni mål i 14 kampe for HamKam.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 28. november
Fredag 27. november