Luk

Excelsior rykker ud af Æresdivisionen

| Op/nedrykningsspil | 0 kommentarer
Excelsior rykker ud af Æresdivisionen
Foto: Getty Images

Excelsior er ude af Æresdivisionen efter samlet nederlag til Waalwijk i ligaens nedrykningsspil. Waalwijk skal møde Go Ahead Eagles i en kamp om oprykning.

Rotterdam-klubben Excelsior var under voldsomt pres, da klubben onsdag aften skulle op imod Waalwijk fra den næstbedste række i Æresdivisionens nedrykningsspil.

Waalwijk havde nemlig vundet den første kamp på hjemmebane med 2-1, og det betød, at Excelsior, som i øjeblikket fra FC Midtjylland-spilleren Mikael Andersson på leje, skulle vinde for at blive oppe.

Andersson var med på bænken for Excelsior, og derfra kunne han efter 37 minutter se modstanderens Stijn Spierings gøre ondt værre for Rotterdam-klubben.

Spierings steg op ved bageste stolpe og headede bolden i nettet til 1-0.

Fire minutter inde i anden halvleg lykkedes det imidlertid Excelsior at bringe sig tilbage i kampen, da islandske Elias Omarsson sendte bolden i nettet til 1-1.

Dermed skulle Excelsior bruge en enkelt pind for at bringe kampen i forlænget spilletid, og det blev der gode muligheder for.

Efter 70 minutter blev Waalwijk-målscorer Spierings nemlig vist ud, og så havde Excelsior 20 minutter i overtal.

Klubben formåede dog ikke at udnytte det. I stedet holdt Waalwijk stand og sikrede sig den samlede sejr og en plads i finalen om en oprykning.

Her skal Waalwijk møde Go Ahead Eagles, som tog den samlede sejr over Den Bosch. De to hold spillede 2-2 i den første kamp, og i den anden kamp lykkedes Go Ahead Eagles med at score til 1-0 sent i kampen og er dermed klar til finalen om oprykning.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober