1. Division -Fabian Ernst i karantæne for Næstved-betting
2020-05-14 13:09:22
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Fabian Ernst i karantæne for Næstved-betting

DIF har idømt ejer og bestyrelsesformand i Næstved Boldklub, Fabian Ernst, to måneders karantæne og en bøde for at spille på kampe i 1. division samt én Næstved-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ejer og bestyrelsesformand i Næstved Boldklub, Fabian Ernst, er blevet idømt en udelukkelse fra alle DBU-aktiviteter i to måneder samt en bøde på 10.000 kroner, fordi den tidligere tyske landsholdsspiller har spillet på seks kampe i 1. division i 2019 - heriblandt én enkelt af Næstveds egne kamp.

Af en kendelse fra DIF's matchfixingnævn fremgår det, at en klubejer og bestyrelsesformand i klubben havde spillet på i alt seks 1. divisionskampe, og bold.dk kan nu fortælle, at det drejer sig om Fabian Ernst.

Ernst erkender i et skriftligt svar overfor bold.dk, at det er ham, kendelsen drejer sig om.

- I slutningen af 2019 blev jeg opmærksom på en sag, der relaterede sig til betting, lyder det fra Ernst til bold.dk, inden han fortsætter:

- I den forbindelse vil jeg gerne bekræfte sagens rigtighed, men jeg vil også understrege, at disse spil var blevet foretaget udelukkende som en hobby og ikke med det formål at underminere ligaen, vores hold, eller modstandere.

bold.dk ville gerne have interviewet Næstved-ejeren, der i januar 2019 gik ind i klubben med sin forretningspartner Alexander Quaye, men det var ikke muligt.

Du kan her læse hele Fabian Ernsts udtalelse, hvor han understreger, at der ikke er tale om et forsøg på at opnå en fordel. Tyskeren med 24 landskampe på cv'et beklager desuden sin uvidenhed om, at det var strafbart.

Ernsts udelukkelse begynder, når den førstkommende runde i 1. division gennemføres.

Spillede for knap 20.000 kroner

Af kendelsen fremgår det, at Fabian Ernst placerede væddemål hos bookmakeren Betway på seks 1. divisionskampe over en perode fra 21. april 2019 til 2. oktober samme år, og han spillede altså på sejr til Næstved i en kamp mod HB Køge den 15. september 2019.

De seks kampe indgik i såkaldte kombinationsvæddemål, hvor flere kampe altså skal gå op, før man kan udløse gevinst.

Ernst spillede for 2.620 euro svarende til omkring 19.500 kroner med en gevinst på omkring 1.600 kroner på et af sine væddemål.

Næstved-ejerens væddemål på kampe i egen række og på eget hold strider imod DIF's matchfixing-reglement om at spille på egne kampe eller på kampe i egen række.

Af sagen fremgår det, at Fabian Ernst har erkendt forseelsen, og at han ingen indvendinger har haft mod straffen.

Straffen er af hårdere karakter, end DIF's Matchfixingnævn har haft for vane, og det er en del af en ny strategi for hårdere straffe.

Det kan du læse mere om her, hvor Public Affairs-chef i DIF, Poul Broberg, også understreger overfor bold.dk, at der i Fabian Ernst-sagen ikke var grund til mistanke om matchfixing.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce