Det hele begynder at lysne for Chelseas Cesc Fabregas.
Den spanske midtbanespiller har siddet ude i de første fire ligakampe med en knæskade, men han regner snart med at være tilbage, siger han til klubbens hjemmeside.
- Det har været frustrerende, og det har været lidt et mareridt, men nu ser jeg lyset for enden af tunnelen. Det lader til, at det næsten er væk, siger Fabregas.
Chelsea har dog klaret sig fint uden 31-årige Fabregas i de første ligakampe, der alle er blevet vundet.
Lørdag får Chelsea besøg af oprykkeren Cardiff, der endnu ikke har vundet i ligaen i denne sæson.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.