Luk

Falcao overvejer fremtiden: Svært at blive her

| International | 2 kommentarer
Se alle målene her: Debutant Joachim Andersen og Lyon gør det af med Monaco i sæsonåbning
Fabregas ser rødt: Monaco-stjernen stempler modstander - VAR skaffer korrekt straf
Falcao overvejer fremtiden: Svært at blive her
Foto: Getty Images

Radamel Falcao fortæller til AS, at han har modtaget flere tilbud, som han i øjeblikket overvejer.

Radamel Falcao er på rygtebasis blevet sendt væk fra Monaco denne sommer, hvor især tyrkiske Galatasaray bliver nævnt som en mulig destination for angriberen.

33-årige Falcao bekræfter nu, at han har fået tilbud, som han i øjeblikket overvejer nøje. Det siger han ifølge AS.

- Jeg har modtaget tilbud. Jeg kigger på dem alle, og så vi må se, hvad der sker. Forhåbentlig sker det snart, siger han og fortsætter:

- Jeg ved, at Monacos vicepræsident,(Oleg Petrov, red.) gerne vil have mig til at blive. Men for en spiller i min situation er det svært at blive, når jeg kun har ét år tilbage af min kontrakt.

Oleg Petrov har ifølge AS bekræftet Galatasarays interesse over for LFP, hvor han dog også har sagt, at der er flere klubber, der vil have Falcao.

- Det er vigtigt for os, at han bliver - medmindre der kommer et exceptionelt tilbud. Hvis han forlader os, så skal vi finde en spiller af samme kaliber som hans erstatning, siger vicepræsidenten til mediet.

Radamel Falcao har scoret 83 mål i 140 kampe for Monaco.


Af Jonas Sand
Torsdag 22. august