LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Falcao reddede Monaco efter mareridtstart

| Ligue 1 | 0 kommentarer
Håbløs clearing ender i eget net: Selvmål og Saint-Étienne sender Monaco nær nedrykning - se alle målene her
Så du det? PSG-keeper laver VILDT ninjaspark inden guldkamp
Félicitations! Vidunder-Mbappé scorer hattrick i parisisk guldfest
PSG hylder nedbrændt domkirke: Navnene er erstattet med 'Notre Dame'
Falcao reddede Monaco efter mareridtstart
Foto: Getty Images

Radamel Falcao scorede to kasser i anden halvleg og sørgede for, at Monaco fik 2-2 med hjem fra Rennes, som scorede to mål inden for de første ti minutter.

Monaco har gang i sådan en sæson, der formentlig bare skal glemmes så hurtigt som muligt.

Klubben bøvler gevaldigt med at slippe væk fra bundstriden i Ligue 1, hvor klubben var uden sejr i fire kampe, da turen onsdag aften gik til Rennes, som ligger solidt placeret i midten af tabellen.

Og Monaco fik det igen svært. Inden der var gået ti minutter var monegaskerne nede med 0-2.

I tredje minut dukkede Adrien Hunou op foran mål, hvor han modtog en perfekt aflevering og prikkede bolden i et tomt mål.

Efter ni minutter løb Hunou dybt i en omstilling, som snød hele Monaco-defensiven. Derfor løb angriberen alene mod mål og scorede stensikkert.

Først i anden halvleg vågnede Monaco op – og det var Radamel Falcao, der skulle sørge for at redde sit hold.

Efter 69 minutter steg han op til et indlæg fra Djibril Sidibe og headede bolden fornemt i mål.

Seks minutter senere faldt bolden lidt tilfældigt ned hos Falcao i feltet, og angriberen steg op og sparkede bolden i mål på ganske akrobatisk vis.

Dermed sørgede han for, at Monaco fik 2-2 efter en forfærdelig start.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 27. maj
Søndag 26. maj