2021-07-18 08:00:00

Falch: Ungdomsspillere har gjort truppen bred

Carit Falch er imponeret over Vejle Boldklubs ungdomsspillere i sin start for klubben, som kommer til at sikre bredden, når man har hentet forstærkninger ind til sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Denne sommer har der været flere trænerskift i 3F Superligaen til den kommende sæson, og en af dem, var Carit Falch, der kom til Vejle Boldklub efter nedrykningen med Lyngby BK.

Søndag har Falch sin premiere i Superligaen for Vejle, når Randers FC gæster hjemmebanen i Nørreskoven.

Henover sommerens testkampe har Falch og co. haft fine resultater med sejre over Lübeck og Esbjerg fB, og træneren føler, at de er et godt sted.

- Det har været en kort opstart, men det er betingelserne. Jeg er tilfreds med at vi på kort tid, har fået en god forståelse for, hvad det er, vi skal i konceptet. Vi har en afklarethed og positiv stemning i truppen nu, som giver mig tro på, vi kan præstere godt i første kamp mod Randers.

- Hvis man ser på truppen, så er vi sårbare i øjeblikket. Vi har haft en stor afgang af spillere, og der er kommet få ind. 

- Vi har været lidt uheldige med sygdom og skader. Derfor har vi mange unge spillere med nu, men det er også en del af vores strategi at give dem noget tid, siger Falch til bold.dk.

Sammenhæng mellem akademi og førstehold

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Falch: Ungdomsspillere har gjort truppen bred
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Skaderne, sygdommen og afgangene har dog ikke været udelukkende negativt for Vejle og Falch, da det har givet chancen til flere akademispillere. 

Det har også været en del af Falch og klubbens udgangspunkt, da han satte sig i trænersædet.

- Den positive del af opstarten har været, at de unge spillere har fået chancen og leveret godt. I træningkampene har de fået erfaring, og det er givet godt ud til den kommende sæson. Når vores trup har været sårbar, så har det givet plads til de unge, for når de andre er tilbage, så har vi fået en bredere trup.

- En del af strategien fra starten var, at vi skulle skabe en sammenhæng imellem akademiet og førsteholdet, og med de unge spillere som er kommet med nu, har vi allerede gjort det, hvilket jeg er stolt af.

- En spiller som Hans Høllsberg er virkelig værd at kigge på og holde øje med, der har vi en ung mand, som vil frem i verden. Han overrasket mig med sit talent og gåpåmod. Der er nogle unge spillere, som har poppet op og i starten, fordi de har fået chancen og tilliden. Det synes jeg, er positivt og spændende.

- Når vi forstærket truppen på de forskellige positioner, så har vi et meget stærkt udgangspunkt for sæsonen, mener den nye VB-træner.

Højt pres og offensiv fodbold

Under Falchs tid i Lyngby nåede holdet at imponere flere med deres offensive spil, som gav forhåbninger om overlevelse i den bedste danske række.

Falch og co. mistede dog pusten til sidst, men han har alligevel taget den offensive stil med til Nørreskoven, hvor man vil være sikret overlevelse før de sidste runder foråret.

- Den måde, som jeg vil spille på, så folk i sidste sæson i Lyngby. Med et højt pres, hurtigt og offensivt kombinationsspil frem af banen. Det kræver selvfølgelig en stor kapacitet rent løbemæssigt, og det kræver en stor forståelse for hinanden på banen - i presset og i spillet.

- Vi skal etablere os i Superligaen og overleve. Men i at etablere sig, er der også, at vi skal stå en situation, hvor vi ikke skal være nervøse for at rykke ned i den sidste del af turneringen.

- Det er målsætningen, vi har, rent resultatmæssigt. Vi er selvfølelig alle i staben og truppen ambitiøse mennesker, så vi håber på mere, men det er målsætningen.

Henter offensive forstærkninger

Selvom man har hevet flere ungdomsspillere op i førsteholdstruppen, så kniber det med de offensive talenter.

Vejle har blandt andet udlejet German Onugkha, mens Wahid Faghir skulle være et varmt navn på transfermarkedet.

Derfor indrømmer Falch, man har kig på nye ansigter til klubbens offensiv.

- Vi har allerede fået nogle midtbanespillere ind, og vi kigger stadig på det. På det offensive pladser har vi et behov for at nå noget nyt ind, og det er vi faktisk også i gang med.

- Det er skyldes også, at vi ikke har så mange unge spillere, som kan gå ind på de positioner, så vi skal ud og hente noget udefra.

- Vi kigger også på noget til venstrebacken, efter Pierre Bengtsson forlod klubben, da lejeopholdet sluttede, siger Falch afslutningsvist til bold.dk.

Vejle og Falch har premiere i Nørreskoven i 3F Superligaen søndag kl. 14 mod Randers FC. 

 

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce